- Project Runeberg -  Levned / 3. Et Tiaar /
282

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indlevelse i Berlin. 16

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fantastisk Sving, var hans Stemme noget tør og
upoetisk. Han tog venligt imod mig, indlod sig
ogsaa med mig om sin Lære. Jeg havde ikke ret
kunnet tage hans Fantasier alvorligt om Verdens
endelige Forløsning og Guds endelige Forløsning
fra Verden, denne hele Åandsfilosofi, der bevægede
sig i lutter kristelige Kunstord hos en Filosof som
var afgjort kristendomsfjern. Faa mine Spørgsmaal
svarte han, det tidligt havde været ham klart,
at Verdensprocessen maatte have et Maal, dette
Maal kunde ikke være positivt, ikke være almen
Lyksalighed, som var umulig og værdiløs, det maatte
være negativt. Den almene Forløsning maatte falde
sammen med Verdensundergangen. Og denne Forløsning var
lige saa meget Guds Formaal som Verdens Formaal; thi
Gud, der i alle de enkelte Mennesker havde baaret hele
Verdens Lidelse gennem Tiderne, stundede, ogsaa han,
mod Forløsning og opnaaede den tilsidst. I Verden var
jo det Onde overvejende, men naar Verden var endelig,
vilde Guds Usalighed ikke vare evigt.

Jeg hørte derpaa som paa et Digt; det interesserede
mig ikke anderledes. Grundlaget for dette Digt var
jo Læren om at Livet var et Onde og den Verden, vi
kender, i Bund og Grund slet. Men jeg havde fulgt
de Opsummeringer af Lyst- og Ulystfornemmelserne i
Menneskelivet, som fandtes i de tyske Pessimisters
Skrifter, og fundet dem ganske vilkaarlige, da der
fattedes en Maalestok for Værdien af den enkelte Lyst
og Ulyst. Og hvad Verdensaltet angik, var det min
Anskuelse, at Verden saa lidet var god eller slet,
som den var blaa eller gul; disse Ord kunde slet ikke
anvendes paa den.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:08:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/3/0288.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free