Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indlevelse i Berlin. 17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
17.
I de følgende Samtaler, jeg havde med Eduard von
Hartmann var to Ting mig paafaldende.
Først Arten af hans Patriotisme. Den var drøj,
selvbehagelig, ikke synderlig forskellig fra
den almindelige tyske Spidsborgers, baaret af
Overbevisningen om at de Tyske uden videre var
Jordens ypperste Folk, tysk Videnskab og Kunst
i enhver Henseende de første osv. Det syntes mig
besynderligt hos en Filosof.
Dernæst Arten af hans Ærgerrighed. Atter og atter kom
han tilbage til at hans Samtidige ikke anerkendte ham
som han fortjente. I Tidsskrifter og Aviser blev han
af pur Misundelse - han sagde Ordet Neid med en ganske
særegen Betoning - tiet ihjel, fik aldrig den Ros,
som tilkom ham.
Var der nu noget, hvortil jeg i min Omgang med
de Hundreder af Forfattere, jeg havde kendt, var
bleven vant, saa var det disse Klager. Ingen hører
dem oftere end en Kritiker, der jo til en vis Grad
har det i sin Magt at raade Bod paa den Ulykke,
hvorover der saa haardeligt jamres. Han føler sig
tidligt som Doktor ved Hospitalet for de syge og
Saarede Forfængeligheder. Men det var mig i Berlin
forbeholdt, for første Gang at høre disse Klager
af Forfatterne i et Verdenssprog og, som i dette
Tilfælde, af en Forfatter, hvis Ry gik over Jorden,
en mystisk Naturfilosof, hvis Tanker omspændte Altet.
Eduard von Hartmann havde da sin Bog Phänomenologie
des sittlichen Bewusstseins under Trykken, og det var
ham vigtigt at faa den offentligt omtalt af mig.
Dersom jeg var villig til at henlede Opmærksomheden
paa den, skulde jeg faa Bogen tilsendt, før den udkom.
Jeg vægrede mig saa længe det gik an, idet jeg hævdede,
at fuld Sagkyndighed besad jeg kun paa det rent
literære Omraade. Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
