- Project Runeberg -  Levned / 3. Et Tiaar /
291

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indlevelse i Berlin. 20 - Indlevelse i Berlin. 21

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hans Elev at have gjort et vist Indtryk paa ham,
indtil det snart kom til Brud dem imellem.


21.

Et af de Huse, hvor jeg straks efter min Ankomst
følte mig bedst tilpas, var den udmærkede Advokat,
Justizrath John Simsons.

John Simson var en yngre Broder til den berømte Martin
Eduard Simson, Præsident for Nationalforsamlingen
i Frankfurt 1848, senere for den prøjsiske Landdag,
og paa dette Tidspunkt for den i Leipzig oprettede
Rigsret. Han stammede fra Königsberg, var en svær,
meget smuk Mand, med prægtige Øjne og en klog
Skaldepande. Han havde et Hjerte af Guld. Blot det at
være i hans Nærhed var behageligt. Han bragte sund
Sans, uendelig Godmodighed, et godt Hoveds sikre
Skemt med sig. Mest tiltalte dog den overstrømmende
Hjertelighed hos en saa klog Mand. Den var da
heller ikke mulig uden en Grundsum af tiltalende
Naivetet. Tiltrods for at han som Advokat havde gjort
et umaadeligt Antal Forbryderes Bekendtskab og sad
inde med stor og solid Menneskekundskab, kunde han
nu og da udtrykke sig barnligt. Men han var af dem,
der gjorde En glad blot ved at holde af En. Og han var
saa indtagende, fordi han forenede den ligefremmeste
Hengivenhed med de stiveste gammeldags Former. Han
brugte uden et Smil i Tiltale til mig, der var en
Snes Aar yngre end han, Udtryk, som til Nød kunde
været paa deres Plads, henvendte til en ældgammel
eller fyrstelig Beskytter. Nein, mein verehrter
Gönner! og deslige.

John Simson var en Madkender og Vinkender af Rang, og det
bidrog til det Velbefindende, man følte i hans Ungkarlehjem,
at man ingensteds fik saa udsøgte Ting at spise

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:08:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/3/0297.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free