- Project Runeberg -  Levned / 3. Et Tiaar /
292

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indlevelse i Berlin. 21

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og at drikke. Som en meget formuende Mand saa
han oftere Gæster hos sig, især sine Byesbørn
fra Königsberg. I hans Hus traf jeg f. Eks. fra
først af Billedhuggeren Siemering og Malerne Gräf
og Brausewetter, alle fra denne By. Men han kendte
iøvrigt saa at sige hele Berlin, var kommen i Berøring
med Alverden fra Statsmænd og Kunstnere til det
laveste Forbryderpak.

En Dag traadte han ind til mig med yderst oprømt Mine:
George, mein Herzensjung! Ønsk mig til Lykke, jeg
har et vanskeligt og subtilt Arbejde bag mig. Jeg
har idag reddet et Menneskes Hoved og faaet ham
pure frikendt. - Hvor kunde saa dræbende en Mistanke
samle sig mod en Uskyldig? - En Uskyldig! George, min
Ven? Er De forrykt? Hvad Ære var der da ved det! Min
Klient er det værste Krapyl, der har gaaet paa to
Ben. Han har slaaet sin Kone ihjel saa vist som jeg
staar her. Deri laa jo netop Vanskeligheden ved at
forsvare ham og især med et saadant Resultat. Men
tænk Dem! Slubberten takkede mig ikke engang, da det
Hele var forbi, han, som dog skylder mig sit Liv. Jeg
sætter naturligvis ikke megen Pris paa Tak fra de
Læber: men saa megen Velopdragenhed kunde han dog
have vist. - Og Simson udviklede mig, at Talen var om
Ejeren af en Forretning for Insektforgiftning kaldet
Mykothanatos, hvis Hustru var fundet dræbt af Gift,
mens Ægtemanden, der bevisligt forud havde givet en
anden Kvinde Ægteskabsløfte, paastod, at hun havde
villet tage sig selv af Dage, og at han paa hendes
indstændige Bøn alene havde ladet sine Gemmer med
Gift staa aabne.

Simson havde saa pudsige Udtryk for Misbilligelse
som for Agtelse og udtalte dem uden et Smil. Til
en Forfatter, der lige havde opgivet en Forlægger,
om hvis Redelighed han efter Forfatteres Vane nærede
Tvivl, for at træde i Forbindelse med en ny, til hvem
han efter Forfatteres Vane

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:08:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/3/0298.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free