Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arbejde og Anerkendelse. 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bjørnson sad inde med en umættet Lærelyst,
ønskede Oplysninger, Vejledning, især Anvisning
paa retledende Tanker, havde en brændende Tørst
efter Kundskabskilder. Den kom jeg da efter Evne
i Møde. Samtidig glædede han sig ved alt, hvad han
sporede af Fremgang i Europa og Amerika og foregreb
Begivenhedernes Gang, var f. Eks. overbevist om, at
om blot ti Aar vilde i Frankrig Kirken være adskilt
fra Staten - det skete, men tog 27 Aar - om andre ti
Aar vilde Hæren i Frankrig være afløst af en Milits -
dette har lange Udsigter endnu, og heldigvis.
For Bjørnson var dengang Norges aandelige Ulykke
Mangelen af et samlende Midtpunkt. Folk boede
for spredt, og selv de tæt boende vænnede sig til
at leve hver for sig og vente paa, om andre vilde
udrette noget. Efter hans daværende Opfattelse havde
Nordmændene i Grunden aldrig taget aandeligt fat,
aldrig havt en aandelig Brydning eller Kamp. Hvad
Literaturhistorikerne snakkede desangaaende var "det
gyseligste Vrøvl". Nordmændene havde engang havt et
forceret Menneske, der stødte sammen med et blaseret
Menneske - det var hvad der kaldtes Aandskampen mellem
Wergeland og Welhaven. Disse havde i Virkeligheden
havt samme Syn, samme Grundopfattelse, var fostrede af
nøjagtig samme Slags Betingelser. De to W’er var slet
ikke Modsætninger, men i det Væsenlige ensartede.
Først nu kunde en Brydning opstaa. Der var jo
ogsaa Brydning i Bjørnson selv. Spotteordet om hans
Forandring af Signaler vilde han nu indskrive paa
sit Livs Fane. Da han i sin Tid digtede den lille
Sang om Ingrid Sletten af Sillefjord havde han havt
ringe Anelse om, hvad den egentlig betydede, og om
hvad den spaaede hos ham selv "med profetisk Varsku
som den lille Lygte i et Fyrtaarn".
Bjørnson forstod den Gang mine Skrifter med det skarpe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
