Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludvig Holberg, et Festskrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hojer og Thomasius
53
skjule sin Forfængelighed og Daarlighed under et Skin
af Beskedenhed, som de plejer at gjøre "hvis Ærlighed
er som Kaneltræ, hvoraf Intet duer uden Barken".
Hvor ivrig Holberg var efter at komme Hojer tillivs
og straffe ham, viste sig især tydeligt, da Hojer
Aaret efter gav sig en Blottelse ved Afhandlingen
Diagrammet, de nuptiis propinquorum jure divino
non prohibitis, i hvilken han dumdristigt negter,
at Ægteskaber mellem Personer i første opstigende
og nedstigende Linje o: mellem Forældre og Børn,
er forbudte ved Naturens Lov. En Sætning som
denne var ganske i Tidens oppositionelle Dannelses
Stil, hvis Hovedøj emed det var at ærgre de gamle
teologisk dannede Universitetslærde, "Pedanterne", ved
upedantisk Tænkemaade. Den Haan, som Skolefilosoferne
200 Aar tidligere havde lidt af Humanisterne, blev
nu hævnet paa disse samme Humanisters van-slægtede
Efterkommere af Fremskridtsmændene, som ud fra den
nye, fra Hofferne udgaaende Dannelse saa’ dybt ned
paa de gammeldags Højskoler. Hojer befandt sig i
Kølvandet af ganske samme Strøm, som Holberg fulgte,
ja havde her nøjagtigt samme Forbillede. Som Thomasius
havde vakt Forargelse ved at betræd e Katedret i
broget Modedragt med Kaarde (og som hans Hustru
paa Grund af sin Luksus i Klædedragt af Pietisten
Francke var bleven udelukket fra Nadveren), saaledes
havde han ogsaa forarget ved at sætte sin hele
kolossale Lærdom ind paa Forfægtelsen af skandaløse
Sandheder. Hans Disputats De concubinatu. gaar ud paa,
at Frilleforholdet aldrig før i de sidste Aarhundreder
og kun paa Grund af papistiske Beregninger er bleven
belagt med Vanære, og hans Kirkerets-Lære indeholder
i sit sidste Kapitel om Ægteskabssager lutter Tanker
og Paastande, der efter Tidens Opfattelse neppe
var mindre stridende mod god Teologi end Hojers
Paradoks. Slige Tanker vakte og udfordrede Tidens
Dannede, omtrent som det nutildags vækker og udæsker,
naar i et Drama Spørgsmaalet om Muligheden af brødefri
Sødskende-Elskov berøres.
Hojers Bevisførelse gik ud paa, at den positive
Morallov, som med Hensyn til det omskrevne Punkt var
givet Jøderne, gjaldt *dem alene og ikke strakte
sig til Menneskeslægten; Tidens Dannelse derimod
udledede det skammelige ved slige Ægteskaber
mellem Nær-beslægtede af den naturlige Afsky,
af Blufærdighed, af den Forvirring, som vilde
opstaa mellem Pligterne. (Ægter En sin Moder,
bliver de fælles Børn Faderens Brødre og Moderens
Børnebørn). Holberg, hvis sunde Fornuft stod paa den
Side, hvorhen hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
