Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludvig Holberg, et Festskrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54 Stadigt
Fejdeforhold
personlige Uvilje drog ham, rettede paa Latin og
under Navneskjulet Olaf Pedersen Nordmand et heftigt
Angreb paa Hojer. Han beraaber sig paa Grotius og
Pufendorf imod ham. Hojer tager fejl, hvis han tror,
det er Tegn paa Geni at vige fra den almindelige
Mening; det er meget ofte netop et Kendemærke
paa Daar-skab. Det nytter ikke Hojer at efterabe
Thomasius, thi en Thomasius bliver han ikke, om han
saa blæser sig op, til han brister, lig Fabelens
Frø. Han ligner den tapre Don Quijote de la Mancha,
Ridder af den bedrøvelige Skikkelse, idet han fører
Krig med hele den lærde Verden. Først gik det ud
over Lægerne, saa over Historikerne, nu staar vel
snart Astronomerne for Tur; om føje Tid udkommer
nok et Paradoks enten om Solens Indbyggere eller om,
at Maanen er gjort af en Ost. Og Holberg ender med
at over-antvorde ham til Teologerne, med en Appel
til den teologiske Agtpaagivenhed, som var ganske
overflødig; thi Teologerne faldt øjeblikkelig over
Hojer, ja fordrede ham forvist fra Landet, saa han
maatte tilbyde Tilbagekaldelse og krybe til Korset.
Fra den Tid af nævner Holberg aldrig Hojers Navn. Men
han glemte ham ikke. Med dyb Bitterhed taler han i
sit Levned om Hojers Beskyldning imod ham. Det er
Hojer, som er ment, hvor han i sin Dannemarks og
Norges Beskrivelse taler om de tyske Studenter,
der ved overfladiske Kundskaber i Historie og
Jurisprudens indsmigrer sig i fornemme Huse og som
Hovmestere for adelige Børn begunstiges. I sin Natur-
og Folkeret imødegaar han ham paany (i Afsnittet om
Ægteskab). Da Hojer senere, uden udtrykkelig at nævne
Holbergs Navn, ikke blot roser Falsters Satirer paa
hans Paars’es Bekostning, men beskylder Holberg for
at "forsyne Pøbelen med pøbelagtige, ublu Vers" og
tillægger ham Ærgerrighed, Misundelse, Fordomsmldhed
og Havesyge, svarer Holberg ham i Fortalen til sine
Fire Skiemtedigte sagtmodigt: "Den gode Mand haver sin
Lyst af at gjøre mig vred, indbildende sig, saasom
jeg er noget hidsig, at jeg engang skal forløbe mig
mod ham; men han skal ikke faae den Glæde." Ikke
desmindre vender han i sine Epistler tilbage til
ham, beskylder ham (i Ep. 293) for Markskrigeri og
udvikler (i Ep. 285) udførlig sit Forhold til ham:
N. N. besværer sig over det Had, Holberg saa længe
har baaret til ham, og et hadefuldt Sind er visselig
en Filosof uværdigt, men det er ikke heller Had,
det er Afsky, som Holberg nærer til den Paagældende;
thi han vil ikke tilføje ham noget Ondt, ønsker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
