Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludvig Holberg, et Festskrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sprogformen vinder ved Ælde
91
Poesien, saa passede Holbergs og Tidsaandens Væsen
godt for hinanden. Havde den danske Digter besiddet
blot det ringeste Hang til Lyrik, var der Fare for, at
et Led af lians aandelige Organisme i hine Dage kunde
være blevet amputeret. Havde han havt et udpræget
Hang til Patos, laa Faren nær, at han havde skrevet
nu ulæselige Tragedier i Melampes Stil. Sproget og
Kulturen stod i Norden altfor langt tilbage til, at
patetisk eller tragisk anlagte Aandsfrcmbringelser
havde kunnet vinde en Form, der ikke straks efter
vilde have vist sig forældet. Men Holberg behøvede
ikke at ofre eller miste noget Intet Anlæg hos ham
visnede af Mangel paa Næring. Det fri og djærve
Lune, det lystige og vittige Humør, den komiske
Fantasi alene kunde dengang kunstnerisk trives,
led kun lidet under Tidsaandens Sneverhed, angrebes
ikke af Sprogets ringe Udvikling. Ja, lige omvendt,
Sprogets Uudviklet-hed giver for den følgende Tid
hans Værker større komisk Kraft. Medens det skønne
og store, som er nedlagt i en gammeldags Sprogform,
lider under Formens U fuldkommenhed, faar Rustpletter,
alt som Aarene gaar, har det komiske hos Holberg en
Forbundsfælle i Tiden, suger som Vinen Kræfter af
Aarene. De Holbergske Komediers Sprogform har i Løbet
af halvandet Aarhundrede vundet den Tiltrækning, som
gamle Malerier vinder ved den Patina, hvortil deres
Farver i Aarhundredernes Løb sammensmelter. Naar
Ewald synger: "Udrust dig, Helt fra Golgatha - løft
høit dit røde Skjold! - thi Synd og Skræk, Du seer
det ja - angribe mig med Vold" saa er det enkelte
forældede Ord som en Plet paa Billedet; men naar
Holberg skriver Lig-Torner og Leiekudsker, er han
for os morsommere, end han har anet. Og han er ikke
blot mere morsom. Han er mere elskværdig. Han faar
Egenskaber, som Naturen havde nægtet ham, f. Eks. en
ganske særegen Ynde. Klikker Udtrykket for ham,
naar han vil gengive det naive i en ung Piges Tale,
saa laaner Tiden Udtrykket en ny Naivetet. Blot en
Titulatur som Monsieur, blot en Form som fornemme for
fornem giver for os hele Stilen Karakter, bar noget
sirligt og gratiøst, en gammeldags, men klædelig
Rokkoko-Anstand, der kommer Værket tilgode, og til
hvilken man paa den alvorlige Poesis Omraade næppe kan
finde andet tilsvarende end den Tiltrækning, som de
gamle Folkevisers nu tabte Ordformer har vundet ved
de langt flere Aarhundreder, der er gaaede hen over
dem. Den alvorlige Poesi fra det attende Aarhundrede
er langtfra gammel nok endnu til at kunne have nogen
Ærværdighed ved sin Alder. Dens Sprog-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
