Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludvig Holberg, et Festskrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bygger paa Fornuften
97
efter at naa historisk Upartiskhed - uvilkaarligt
staar for ham i et langt bedre Lys end alle
andre. Danmark er, siger han, fra Christiern den
Førstes Tid "bleven regieret af lutter Fredericis og
Christianis, og ligesom samme Konger alle have haft
eens Navn, saa have de ogsaa alle lignet hinanden
udi Dyder, saa at man i begge Henseender kand holde
den Oldenborgske Konge-Stamme som den Merkværdigste
og Anseeligste udi Historien". "Den eneste Plet,"
tilføjer han, "er Christian! 2. Regimente". Christian
den Anden holdt jo ingenlunde "det store Medium". -
Det er, som om selve Navnenes Enshed har tiltalt
Holbergs klassiske Instinkt; de skifter som Leonard og
Jeronimus i Komedien, alle har de en vis Jævnhøjde
af Evner, alle holder de en vis Middelvej, uden
Afbrydelse af nogen, Landet rystende, Lidenskab,
Storhed eller Galskab, alene med Undtagelse af hin
Enes Regering, der danner en Plet
Et Aarhundrede senere vilde Holberg ikke have udfyldt
en saadan Plads som Historiker. Nu kunde han lade sig
lede af sin naturlige Skønsomhed, sin store Gave til
at fortælle, sit Hang til at oplyse og moralisere
ogsaa paa dette Omraade, og kom ved sin Dømmekraft
og sin Takt til at bryde den danske Historieskrivning
Vej.
Den historiske Følelses Begrænsning og den skelnende
Forstands Overvægt bestemmer hos Holberg som hos
næsten alle Tidsalderens Hovedforfattere Synspunktet
for Religion og Moral.
Udgangspunktet er, at man bør bygge paa Fornuft,
ikke paa Autoritet. Men man tror paa Fornuften
i den Mening, at man er overbevist om, den lader
sig finde som Kærne i alt det historisk Tilblevne:
den har været der oprindeligt, men er senere bleven
forvansket ved Tilsætninger. Der er heri en Arv
fra Reformatorernes Religionsopfattelse. Ligesom
Reformatorerne mener Deisterne, at det overfor
Kristendommen gælder om at bringe den tilbage til
en ældre, oprindelig Renhed, kun at de har et andet
Blik paa, hvad Læren i dens Renhed har været. Den
sande Religion er for dem forvansket af Præsterne,
ligesom de usande Religioner er opdigtede af Præsterne
ved bevidst Bedrag. Tidsalderens Fejden imod disse
genfindes hos Holberg, hvor han tør føre sin Krig;
den kommer, som vi saa’, til Orde i Peder Paars;
men den Forsigtighed, Digtets Modtagelse og desuden
Censuren indpren tede Holberg, faar sit Udtryk i,
at der i Komedierne ikke fore-
G. Brandes: Samlede Skrifter. L
7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
