- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Første Bind /
100

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludvig Holberg, et Festskrift

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

100
Niels Klim

holde Pinen ud, indtil de blev Selvfølgeligheder. Han
stod overfor et Publikum, hvem han maatte give
sin Satire ind med Skeer og banke sin Moral ind i
Hovedet. Og intet kunde ligge bedre for hans Evner
end Kamp for Udbredelsen af hans og Tidsalderens
Moraltro og Fornufttro.

Den klassiske Aandsform tager i Frankrig og
England alle Kunstarter i sin Tjeneste for paa
en smagfuld og tiltalende Maade at formane. Den
gør Fremstillingsmaader, der hidtil har staaet
udenfor Skønliteraturen, literære, som den moralske
Afhandling, Epistlen, Fablen. Men Holberg har netop
(i Modsætning til Moliére, hvis Aarhundrede han har
bag sig, men ligesom \7oltaire) Publicistens Drift til
at forsøge sig i de forskelligste Kunstformer. Fabelen
mislykkes for ham; fordi han mangler Naivetet og er
altfor tynget af belærende Hensigt, men han viser
sine Landsmænd, at moralfilosofiske Overvejelser kan
bringes til at udgøre en lærerig Morskabsbog.

Den klassiske Aandsform omdanner endelig Romanen,
som den paatrykker alle andre Kunstarter sit
Stempel; den gør Romanen filosofisk, allegorisk,
som vi i England især træffer den hos Swift, i
Frankrig især hos Voltaire, og det er paa Grundlag
af en hel Overlevering og i Tidsaandens Medfør,
at Holberg skriver Niels Klim. For at komme de
nedarvede Fordomme tillivs uden direkte at komme i
Kast med de Samfundsmagter, der bar dem, sidestille
man disse Fordomme med andre (som næredes i Persien,
paa Sirius eller under Jorden) og hvis Herredømme dér
var ligesaa uanfægtet. Idet man overfor den gængse
Sæd og Skik, det herskende Religions-og Rets-System,
udviklede andre Folkeslags Levevis, andre Kloders
Synsmaade, Mennesketræers eller Abemenneskers
Samfundsindretning, gjorde man det, som i Hjemmet
gjaldt for det ubetinget Tilbørlige, relativt og lod
et ironisk Lys falde hen derover. Fortræffeligt laa
denne Kampmaade for Holberg, hvis Fantasi stadig var
ledet af Frigørelsesdriften, hvis Lune, selv naar det
blev sluppet løs i Overgivenhed, altid blev holdt i
Line af Forstanden, og for hvem det, især da Tiderne
blev trykkende, var en Fristelse at filosofere ad
en ny Omvej. Kunstformen er nutildags forældet,
men Niels Klim ikke desmindre - skønt noget ufrisk -
et af Holbergs bedst lykkede Skrifter.

Paa alle disse talrige Omraader ser vi da Holbergs
Aand forefinde den klassiske Aandsform færdig og
parat for ham og ser denne Aand smutte i denne Form
som i sin naturlige Dragt, en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:09:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/1/0104.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free