Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludvig Holberg, et Festskrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jeppe paa Bjerget
103
turlig Ting? Brændevinen er lians
Andenstedsnærværelse, er det samme for ham, som
Musik og Poesi er for os. Under Rusen dukker hans
Erindringer op, han mindes sin Soldatertid, sit Tysk
og sine Gampagner, og skønt disse vistnok ikke har
været saa særdeles hæderfulde, er det Felttog, han
har at opvise, øjensynlig hans stolteste Erindring;
han finder ikke heller noget hæderfuldere Ord at
lægge Præsten i Munden ved hans Baare end det saa
usigelig komiske, at han levede og døde som Soldat Ti
Aar af sit Liv har han staaet under Malicien og tre
Gange saa længe under sin Hustrus end værre Malice,
altid har han maattet døje og slide, intet har han
lært. Det er let at spore, hvad han kender til: han
henter sine Lignelser fra Stalden og fra Bibelen og
er sikrere i sin Brug af de første end af de sidste;
af boglig Lærdom har han saa meget inde, at han paa
urette Sted kan anbringe nogle Navne af Bibelen,
Folkeviserne og Holger Danskes Krønike (Abraham og
Eva, Liden Kirsten og Hr, Peder, Åbner og Roland). Han
har én Yen, den brave Moons Christoffersen, der
giver ham gode Raad, som han ikke følger, og en anden
endnu bedre og meget nyttigere Ven, den brogede Hest,
der spiller en Hovedrolle i hans Forestillingskres;
tre Gange kommer han tilbage til den; han elsker den,
som hans Forfædre i Oldtiden elskede dens Ahner. Han
har altid været fattig som en Kirkerotte; derfor
véd han, hvad Penge er værd, derfor bliver han saa
gerrig og havesyg,* naar han tror at være kommen i
Besiddelse af dem, derfor krummer han sig og kysser
paa Haanden for fire Rigsdaler, saa snart han faar
dem, og slaar med Nakken og rasler med Lommen, saa
snart han har dem. Det er troligt, at det brogede Øg
endda har havt bedre Dage end han.
Det er naturligt, at den, der arbejder som
en Hest, fornøjer sig som en Hund. Til den raa
Forestilling om Arbejdet svarer den raa Forestilling
om Morskaben. Hvad Under da, at Jeppe som Baron
æder og drikker uden Maade, indsuger Magtens og
Hævnens Sødme og vil berede Ridefogden den samme
Skæbne, som Degnen har beredet ham. Hvad anden
Forestilling kan han have om Lykken end den, at den
bestaar i at have en god Seng, fine Klæder, megen
Mad, sød Vin i Overflødighed, mange Tjenere og en
Tjenerinde. En Grad højere: en udmærket god Seng,
udsøgt gode Klæder osv., det er ikke mere Lykken,
det er Saligheden. Med god Grund antager derfor Jeppe,
da man har leget-Himmelspræt med ham, at han er bleven
kastet lige ind i Himlen. Han véd, for hvilken Pris
den kan vindes. Det er Retskaffenhed, Skikkelighed,
det kommer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
