- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Første Bind /
102

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludvig Holberg, et Festskrift

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

102 Jeppe paa
Bjerget

naaer allerhøjst, I Erasmus Montanus, tydeligst i
Jeppe paa Bier g et. Her er det som om NordBoen i ham,
man fristes til at sige Nederlænderen i ham, Manden
fra den halvt nederlandske Hansestad deroppe i Norge,
havde kastet det romanske Seglas, som den fremmede
Kultur har trykket ham ihænde. Her er Alsidigheden
naaet.

Tænk paa Jeppe! Alt det, vi vil vide, naar vi ønsker
at lære .et Menneske at kende og meget mere end vi
plejer at vide om de Mennesker, vi ellers kender
i Virkeligheden eller træffer paa Scenen, »erfarer
vi om Jeppe. Ethvert Spørgsmaal besvares. Hvad Slags
Menneske er han, og hvorledes* er han bleven den, han
er? Hvilket .er hans Sindelag, hvilke Laster og hvilke
Dyder har han? Hvor-megen Vilje kan han opbyde, har
han Forstand og hvad Slags Forstand? Hvilken er hans
herskende Lidenskab? For hvilke Fornøjelser er han
modtagelig, og hvilket er hans Ideal af Lykke? Hvad
er hans Forfængelighed eller hans svage Side, hvor
stikker Narren og den Gale i ham? Paa hvilke Punkter
er han indskrænket og hvilke er hans Fordomme? Hvad
har han lært, læst og oplevet? Hvad er den faste
Kærne i ham, der bliver sig selv lig under alle
Omskiftelser, og hvilke af hans Egenskaber er simple
Frembringelser af de Omstændigheder, under hvilke han
lever, og forandres med dem? Hvad er hans Religion,
og hvad er hans Filosofi o: hvad Forestilling har
han om Liv og Død, om Gud og Verden, om et andet Liv,
og hvad Indtryk har han faaet af de Menneskers Færd,
med hvilke han er kommen i Berøring? Hvorledes lever
han, og med hvilket Sind vil han dø? Paa ethvert af
disse Spørgsmaal giver Stykket et Svar, og ethvert af
disse Svar staar i saa nøje Forbindelse med de andre,
at det kan formes ud fra dem. Her er da én Jeppe, der
er underholdende for Børn og Tjenestefolk, men desuden
en anden, der er interessant for Sjæleforskeren,
for Statsmanden, for Bondevennen, for Officeren,
for Historikeren .og for Lægen.

Tag Jeppe, som han staar der i første Akt, kuet
indtil Sløvhed, Træl af Herremanden, Ridefogden og
Konen, krænket og haanet af hende og Degnen, modløs
overfor sin kvindelige Plageaand, retløs ^overfor
sine mandlige Despoter, udskældt og pryglet, fordi
han .drikker, og drikkende for at glemme Skældsord og
Prygl! Se ham .udjaget af Huset i den tidlige Morgen
for at gaa en lang Vej i urimelig kort Tid, fastende,
uden i sit Hjem at have faaet en Draabe .eller en
Bid! Forstaar man, at han tyer til Jacob Skomager,
og at han har gjort det Dag ud, Dag ind? Er det ikke
en kun altfor nå-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:09:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/1/0106.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free