Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludvig Holberg, et Festskrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114 Forhold til
Kvinden
Det linere Kvindelige findes ikke hos hans Kvinder,
end mindre det dæmonisk Kvindelige, der havde kunnet
give den Vægelsindede en Gratie og forklare hendes
Væsen. De blandt hans Kvinder, der er elskværdigst og
betydeligst, som den kønne, unge, vittigt forstandige
Barselkone eller den fintfølende Pernille, der som
Frøken vil vedblive at betragte sit forrige til Tyende
nedsatte Herskab som sin Søster - mangler dog Ynde og
er uden al Erotik. Holberg tager netop overfor dem
Ægteskabet saa udvortes som en Forsørgelse, at han
giver denne nydelige Barselkone sin dummeste gamle
Jeronimus til Mand og denne sin fineste Pernille sin
afskyeligste gamle Jeronimus til Ægtefælle endda som
en Art Løn for hendes Troskab og Bravhed. Undertiden
som i Uden Hoved og Hale er Kærlighedsforholdet saa
grov\ behandlet, at den kvindelige Genstand skifter
med Elskerens Trosbekendelse: saasnart Leander bliver
hellig, ophører han at elske Eleonore og lover sig
bort til Gunilds Datter; da han ser, han er bedragen,
vender han tilbage til sin første Kæreste igen.
At Sligt ikke tyder paa nogen rig erotisk Erfaring,
er utvivlsomt. Som bekendt forekommer blandt Holbergs
egne Udtalelser ikke det Ringeste om nogen lykkelig
eller ulykkelig Kærlighed,, kun siger han med en
djærvere Vending end Skik og Brug nu tilsteder, at
han i den Alder, hvori han egnede sig til Giftermaal,
ikke kunde ernære en Kone, og nu, da han kan det,
ikke mere egner sig dertil.
Man har da med ikke ringe Spidsfindighed søgt
Vidnesbyrd om en Ungdomskærlighed i hans Skrifter. Man
har anført disse Linjer af Fjerde Satires Slutning:
Jeg eengang Lyst bekom at see i Tærning-Bog Jeg vilde,
arme Giek, for Tiden være klog, Jeg vilde deraf see
i Ægteskab min Lykke, Men traf i Bogen paa et meget
hesligt Stykke.
Man har i disse Ord fundet Antydning "af en oplevet
poetiskf!] Situation, der mod Forventning fik en
højst ubehagelig, prosaisk Opløsning". (G. W. Smith:
Om Holbergs Levned.} Men kun ved at udrives af al
Sammenhæng og opfattes symbolsk kan Versene tyde
paa sligt. Holberg taler her slet ikke i sit eget
Navn, og Meningen er den ganske bogstavelige, at den
Talende har slaaet op i en Varselbog og der har fundet
afskrækkende Vers. De citeres endog og lyder:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
