Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludvig Holberg, et Festskrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forhold til Kvinden
113
Holberg, som var meget for alt Nyt: "Altsaa, som jeg
kom lige fra at have læst det, og jeg havde Alting i
frisk Minde, udspredte jeg dette Kætteri rundt om i
Byen, først ganske sagtmodigt for at forslaa Tiden,
siden ikke ulidenskabeligt, alt eftersom Modsigernes
Nidkærhed tog til."
Det lader sig vel næppe nægte, at der i dette
Rethaveri til Bedste for en i Kaadhed udslynget og
kun i Spøg forsvarlig Paastand .er et Glimt af noget
Montanus’sk, især da dette selvfølgelig var lige
saa langt fra at være Holbergs virkelige Mening om
Kvinderne som Montanus’ Paastand, at man har Lov til
at slaa sine gamle Forældre, er fra at være hans. Og
der er noget i Situationen, som minder om Rasmus
Bergs overfor Moderen og Degnen, da det til-.sldst
gik saa vidt, at en Tjenestepige paa Gaden pegede
paa Holberg og sagde: "Der gaar han, som siger,
at vi ikke kan komme i Par ad is.u
Paa dette Punkt aabner sig imidlertid et nyt
Spørgsmaal, berørende Holbergs personlige Liv i
Sammenhæng med hans Digtning, nemlig Spørgsmaalet om
hans Forhold til Kvinden. I Almindelighed udtrykkes
det paa den Maade, at man spørger, om han nogensinde
har elsket eller dog været forelsket. Udgangspunktet
for Besvarelsen har i Reglen været den tørre og
matte Farve, cler ligger over Kærlighedsscenerne i
hans Skuespil, det Vedtægtsmæssige og Upersonlige i
det erotiske Forholds Behandling. Paafaldende ?r det
først og fremmest, at endog den Understrøm af frisk og
ungdommelig Sanselighed, som altid lindes hos de gamle
latinske Komediers Elskere og Elskerinder, fuldstændig
fattes. Paafaldende er dernæst den dogmatiske Maade,
paa hvilken Kærlighedsfølelsen -er taget som noget
ganske Usammensat og aldrig, som hos Moliére saa tit,
parret med modstridende Lidenskaber. Paafaldende har
det endelig været for enhver Iagttager, hvor ganske
Holbergs unge Kvindeskikkelser, endog naar de er
vakrest, er blottede for Ynde. Selv en Monrad, der
næppe ibrmaar at føre Pennen, giver, som vi saa’,
et mere indtagende Billede end han. Det ser ud,
som havde han aldeles ingen personlige Erfaringer
havt at tage til, som havde han aldrig selv følt
det unge Hjærtes overstrømmende Ømhed, den tidlige
Ungdoms erotiske Begejstring og erotiske Skuilelser,
Angsten for at forsmaas, Henrykkelsen ved at tro eller
vide sig elsket. Hvor han efter Moliéres Mønster vil
fremstille Skinsygens Kvaler, gaar han rent mekanisk
tilværks og bliver plump eller .grotesk.
(1. Brandes: Samlede Skrifter. I,
8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
