Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludvig Holberg, et Festskrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120 Skildrer danske og norske
Forhold
Grundlag for hans Frembringelser over til
Spørgsmaalet, om hvorledes disse bygger paa
Iagttagelse af Omverdenen.
For en Snes Aar siden var den Paastand
endnu mulig I dansk Bladstil, at Holbergs
Komedier var mente som Vittighedsspil" ikke
som Virkelighedsskildring. Nutildags er der
neppe mere nogen, som tror det. Komedierne ere
Virkelighedsbilleder i saa høj Grad, som det var
deres Digter muligt at gøre dem til det.
Selvfølgelig er det ikke altid danske Forhold, der
har staaet Holberg for Øje; han havde jo indtil sit
25de Aar neppe tilbragt mere end et Aarstid i Danmark
(en Maaned i 1702, en halv Snes. Maaneder 1703-4
og en Maaned i 1708). Det var først som Huslærer
for Gehejmeraad Geddes Sønner og som Student paa
Borchs. Kollegium, at han kunde begynde at lære
Kjøbenhavn og Provin-sialisterne der, Sjælland med
dets Bondebefolkning, overhovedet dansk Stadliv
og Landliv grundigt at kende. Først fra 1709 kan
det danske Familieliv, der i hans Skuespil næsten
bestandig er Skildringens Genstand, have aabnet sig
for ham. Der kan derfor ikke være Tvivl om at han,
selv hvor Scenen foregaar i Kjøbenhavn (endsige i
Ebeltoft eller Thisted, hvor han aldrig havde været)
hyppigt har tæret paa Barndoms- og Ungdoms-Erindringer
fra Norge. Skavlan har med megen Skarpsindighed
eftervist Saadanne Minder hist og her, endog i det
fantastiske Helampe. At Holberg aldrig forlagde Scenen
til sit Fødeland, beroede øjensynligt paa Forholdet
til den Tilskuerkres, for hvilken han nødvendigvis,
stedligt maatte tillæmpe sine personlige Indtryk,
ganske som han tillæmpede Plautus og Moliére for den;
at han stundom henlægger Scener til fremmede Lande
(som Den politiske Kandestøber til Hamborg, Do/i
Ranudo til Spanien) strider ikke mod dette Princip;
det skete i første Tilfælde dels for at formindske
Usandsynligheden, dels af Forsigtighed, for at Satiren
ikke skulde blive udlagt om indenbys Personer, der
ikke var mente; i andet Tilfælde for at Satiren ikke
skulde kunne siges rettet mod den indenlandske Stand,
der netop var ment.
Men Holbergs Hovedkilde er dog, som enhver Prøvelse
viser,, danske, særlig kjøbenhavnske Forhold, og her
er hans Indsigt, hans Skarpblik forbavsende. Hans
Skuespil gengiver med et Camera obscura’s Nøjagtighed
Ydersiden af det gamle Kjøbenhavn, og han synes at
have kendt den hele Middelstand og Almue saa godt,
at man formelig undres ved ikke at finde en eneste
Repræsentant for de enkelte forbigaaede Klasser,
ingen Præst, ikke én Matros
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
