Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludvig Holberg, et Festskrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rangvæsenet
121
fra Nyboder, ingen Søofficer. Hans omfattende Kendskab
imponerer, men hvad der især er beundringsværdigt,
det er, at han, trods en saa indtrængende Forstaaelse,
har formaaet at afvinde alle disse borgerlige og
dagligdags Forhold deres komiske Side. Der er i ham
en Grundsum af frejdig Lystighed, som løfter alt
det narartige eller ulykkelige eller afskyelige ud
af det hæsliges og over i det latterliges Kres. Han
mister ikke Humøret, hverken af Ærgrelse eller af
Medlidenhed; han ler.
For at begynde med det ringeste: det forstaar
sig af sig selv, at han ikke blev betagen af den
Højtidelighed, hvormed der i Samfundet omkring ham
fra de højste Steder af og nedefter helt igennem toges
paa det dumme. Ingen Samfundsmagt var vel dummere erid
Rangvæsenet. Siden den danske Adels Fald var Rangsygen
kommen op og blev omhyggelig plejet fra oven af ved
den Alvor, med hvilken Rangen blev ordnet og omordnet,
under Christian den Femte og Frederik den Fjerde fire
Gange i 40 Aar. Ved Rangforordningen af 1671 var
der ikke taget Hensyn til Universitetsprofessorer;
men da de ansete Medicinere Thomas Bartholin og
Wilhelm Worm et Par Aar efter ved et Bryllup maatte
vige Fordansen til et Par unge Mænd, der nylig havde
hørt Forelæsninger hos dem, indgav de en Ansøgning om
Rang. Griftenfeld afslog Ansøgningen. 1679 opnaaede
imidlertid Professorerne med Hustruer og Børn "alle
de samme Privilegier, Herligheder og Be-naadninger
som Kongens egne Betjente og Andre af Adel". Deres
indbyrdes Rang skulde bestemmes ved Tjenestealderen,
l Kongebrevets Bevæggrunde anføres, at "Ære og
Værdighed bør saa uadskillige Dyden at følge som
Skyggen Legemet". Imidlertid var Sagen ikke hermed
i Orden. Der opstod det interessante Spørgsmaal,
hvem der skulde have Forrangen, naar en Professor
i et af de højere Fakulteter – det teologiske stod
højest - havde været kortere Tid i Tjeneste end en
af et lavere Fakultets Professorer. Ogsaa dette blev
ordnet ved Reskript. Det kan da ikke undre, at man
under Christian den Sjette for Rangskatten kunde
opbygge Frue Kirkes Taarn, stifte Videnskabernes
Akademi o. s. v. I en Indberetning fra den franske
Gesandt, de Ghamilly, til hans Regering fra Aaret 1728
hedder det - utvivlsomt uden al Ironi -: "Kongen af
Danmark har været heldig i et Foretagende, som ikke
er lykkedes nogen anden Fyrste i Europa, nemlig at
faa alle sine Undersaatters Rang fastsat".
Hvor let tager ikke Holberg paa dette vigtige! Han
skrev Den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
