Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludvig Holberg, et Festskrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lægevæsenet
123
eller Udyd forfarer, lade sætte hannem paa Vand
og Brød . . . efter Forseelsens Beskaffenhed og
Iteration." (R. Nyerup: De latinske Skoler i Danmark
og Norge}.
Naar man sætter sig ind i disse Forhold, stemmes
man snarere til Medfølelse med de arme Væsener,
der var Saadanne Undervisningsanstalters Ofre, end
til Kritik af deres Indskrænkethed og Pedanteri
eller til Forargelse over deres Taabelighed og
indbildske Væsen. Og dog var/let umuligt paa en
niere slaaende Maade, end Holberg har gjort det,
gennem denne Undervisnings Resultater at afsløre dens
Beskaffenhed - og dog har han af dette Men-neskestof
uddraget saa lystige og lattervækkende Skikkelser,
som sin Skolemester, sin Stygotius, sin Per, sin
Rosiflengius, sine Jurister, Filosofer og Læger.
Man dvæle et Øjeblik ved Lægerne. Det er allerede
antydet, at Holbergs Fremstilling af Lægestanden
er til et vist Punkt Vedtægt: Det er tildels
Doktoren fra Maskekomedien og fra Moliére, som gaar
igen. Holberg selv forsøger (af Forsigtighed) at
gøre Skildringen til blot fri Fantasi. Han skriver:
"Alle Doctor-Co-nioedier ere u-rimelige her i Landet,
hvor den Medicinske Nation er et fornemme Folk,
der aldeeles ikke er befænget med de Lyder, som
findes hos de smaa omløbende Medici paa endeel andre
Steder44. (Fortaler til ComoedierJ.
Han mente det ikke, og det er hævet over al Tvivl,
at Lægevidenskaben paa hans Tid i Danmark stod meget
lavt; i Norge var der saa godt som ingen Læger. I
Danmark var den egenlig medicinske Praksis ved et
Forbud (af 1672) mod at give indvortes Medikamenter
til andre end eksaminerede Læger dem forbeholdt;
derimod var den kirurgiske Praksis overladt
Bartskærerne (Bar-
^T*^
I
bererne), som udgjorde et Lav, dog saaledes, at større
og vanskeligere Operationer i Almindelighed besørgedes
af omrejsende Operatører, der gjorde Fyldest som
"Oculistcr, Sten- og Bruch-Snidere".
Hvor stor Uvidenheden var, viser Forordningen
af 1672 der bestemmer, at Bartskærerne maa give
"Decocta, der af dem bruges mod franzøske Pokker";
den i hin Tid saaledes benævnte Sygdom maa altsaa
være bleven betragtet som udvendig, siden dens
Behandling overlod.es Barbererne, skønt det antoges
for nødvendigt at bruge indvendige Midler imod
den. Hvorledes Forholdene var ved Hæren, der havde
en øverste Feltmedicus, men hvis Læger forøvrigt var
Feltskærere, der toges af Bartskærernes Klasse, kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
