Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludvig Holberg, et Festskrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
Undervisningsvæsenet
honnette Ambition derom; han spøger dermed rundt om
i sine Skrifter (se f. Eks. Ep. 383).
Naar man fremdeles føler sig hensat i en munter
Stemning ved Holbergs Billeder af Studenteruvæsenet,
saa glemmer man let over de burleske Figurers
Pudsighed den triste Virkelighed, som laa bagved,
det sørgelige Opdragelsesvæsen, der afstedkom Saadanne
Resultater.
Man tænke imidlertid paa den Skoleopdragelse, de
Stakler fik! Vi ler af Skolemesterens Uvidenhed i
Julestuen, af Per Degns i Montanus; men man forstaar
den, naar man har set Prøver af Tidens Skolebøger. Man
læse denne Mundsmag paa Begrebsbestemmelserne i en
lille, af en Universitetsprofessor til Skolebrug
udarbejdet Logica fra det syttende Aarhundrede,
som efter al Sandsynlighed endnu i hele den første
Tredjedel af det attende var i Brug:
"Substantia, et Væsen, er en værendes Ting, som haver
Under-stændighed ved sig selv, og ikke lider, at?det
siges mere eller mindre at være til; men opholder
Tilfald, udi hvilket adskillige Slavg siges at være
disparater - adskillige at ligne - og ikke contrarier
- tvertimod hverandre."
"Prædicamenter er den Befattelse paa Notioner
(Kiendelser), som ere adskilte hver for sig; men,
at de Unge, som lære, kunde fatte den des rettere,
sjuntes det godt at hedndrage de øverste Genera og
Arter for de andre Ting til de logiske Elementers og
Begyndelsens Selskab, hvilke der kaldes Prædicamenta
d. e. synderlige Fremsagn, hos Ciceronem Attributiones
d. e. Tillæggelser."
"Et Væsen, som tyndest forekommer, kaldes Aand, hvor
heden der høre Engle og Sjæle. Og det, som er tættere,
et Legom.Li
Det var endda en’ Skolebog paa Dansk. Og for at
lære sligt maa i mange Skoler Drengene staa op om
Sommeren Kl. 4, om Vinteren Kl. 5. KL 7 Formiddag
og Kl. 3 Eftermiddag drives de saa alle i Kirke. De
er underkastede et fuldstændigt Prygleherredømme,
der er sat i System i en Lovgivning, som bestaar af
fire Afdelinger, og hvis første Afdeling hedder Jus
mrgarum. Heri er clen hele Reltergangsorden for den
umaadelige Banken og Pisken nøje fastsat og ikke
mindre Reglerne for Risningen paa de bare Skuldre
hver Torsdag Morgen, naar Synderne "staar Skoleret".
I en Skolefundats fra Frederik den Fjerdes Tid hedder
det: "Hvis Nogen in Gymnasio findes forsømmelig eller
uskikkelig eller og nogen Time forsømmer, da maa den
Professor, som hans F]id
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
