Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludvig Holberg, et Festskrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Benytten af Literaturen
l!
Uforiærdetlied og friske Kulde forvandle alt, hvad
han rører ved, til Komik.
Foruden den indre og ydre Iagttagelse har Holberg
endnu den tredje Kilde til sine Kunstfrembringelser,
den hele tidligere trykte Literatur.
Og saa righoldig er denne Kilde, at den til sine Tider
har kunnet tage sig ud som den eneste eller dog mest
betydelige. Han har laant saa meget fra andre, at det,
han selv har opfundet, har kunnet synes forsvindende
i Sammenligning. Har Forskerne nu og da forvekslet
tilfældige Ligheder med Efterligning, saa er det paa
den anden Side utvivlsomt, at Listen paa hans Laan
endnu ikke er lang nok.
Denne stærke Benyttelse af Literaturen er betegnende
for det 17de og 18de Aarhundredes digteriske
Aandsfostre og blev fremmet ved den flyvende Fart,
med hvilken Holberg" som Komediedigter arbejdede. Naar
Støbningen foregik, kastede han Elementer, hentede
allestedsfra, i Formen for at faa den fyldt Men
iøvrigt klinger de Angreb, der af den Grund er blevne
rettede paa Holbergs Digterværd og Oprindelighed,
kun som et Ekko af dem, alle Verdens største Digtere
har været Genstand for, fra Oldtidens Komikere af til
Shakespeare, Gorneille, Moliére. Shakespeare blev jo
af en bitter Forgænger kaldt "en Krage, pyntet med
vore Fjæru, Gorneille blev med Hentydning til sit
Navn benævnet "Gorneille déplumée", den plukkede
Allike, og opfordret til at give hvert Ord af sin
Gid tilbage, og Moliére beskyldtes for "en abeagtig
Efterligning, hvortil kun han var i Stand". Hovedsagen
er imidlertid, at det bedste fremmede Indfald i en
Stympers Hænder bliver til Ingenting, og at kun den
store Begavelse formaar at sammensmelte det med sine
egne.
Ikke blot har Holberg som alle Digtere mange Gange
taget Stoffet til sine Komedier (og det næsten
indtil alle Enkeltheder) fra Literaturen (som
Jeppe og Den pantsatte Bondedreng fra Bider-manns
Utopia, Kandestøberen fra Addisons Den politiske
Tapetmager). Men han har rundt omkring fra tilegnet
sig Figurer ag Samtalevendinger. Han har fra den
romerske Komedie, særlig Ira Plautus, taget en Mængde
teatralske Ejendommeligheder, en enkelt Gang næsten
et helt Stykke (Abracadabra er en Bearbejdelse if
Mostellaria, Diderich Menschen-Skræk en Efterligning
af Pseudolus og Curciilio, Jacob von Tyboe stærkt
paavirket baade af Terentius’ EunachuSf af hans
Heautontimorumenos og af Plautus’ Miles glori-
(1. Brandes: Samlede Skrifter. I.
9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
