Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludvig Holberg, et Festskrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130 Plautus, Italienerne,
Moliére
osas, der ogsaa gaar igen i Den ellevte Jimii); dog
er det dybest inde og mest i sin dramatiske Stil,
at han stemmer overens med Plautus; den djærve danske
Professor var aandsbeslægtet med den geniale og drøje
romerske Poet. I Viddets Folkelighed ligner Holberg
ham.
Fra Maskekomedien, særligt fra Gherardis Théåtre
Italien har Holberg laant en Vrimmel af vittige
Enkeltheder, lattervækkende Teaterfif, Motiver
til Prologer og Indskud, Løjer, Sprogblandinger,
symmetrisk Replikskifte og Fremhæven ved Gentagelser,
parodiske og urimelige Træk, Overdrivelser som Tyboes,
at han maa holde Folk til at laste sin Figur for at
have Fred for Kvindernes Efterstræbelser o. s. v.
Men ligesom det var Moliére, der havde banet Holberg
Vejen til Plautus, og som han sikkert kun gennem
Moliére blev opmærksom paa Muligheden af at benytte og
fortsætte Romeren, saaledes var det italienske Teater,
Holberg lærte at kende, allerede halvt forfransket og
stærkt paavirket af Frankrigs store Komiker, ligesom
ogsaa han, som Holberg selv fremhæver (Ep. 506) havde
givet Eksemplet ved Benyttelsen af Italienerne. Det
er da ogsaa Moliére, der trods alt, hvad man har
sagt, (Rob. Prutz af national Uvilje mod Frankrig,
N. M. Petersen paa Grund af utilstrækkelig Indsigt)
er Holbergs afgørende og direkte Forbillede som
Skuespildigter. Ja man kan uden Overdrivelse sige, at
Moliére for Holberg er Digteren, det virkeliggjorte
Ideal af en Digter. Han, som ikke ødsler med Ordet
stor, kalder ham stadigt "den store Comicus\ "den
store Comoedie-Skriver", "denne store Mand". Vil han
bestyrke sin Mening om Teatersager, tilføjer han:
"Anderledes vilde Moliére ikke dømme herom"; han
"præfer er er Moliéres Kiendelse for det heele
Parisiske Universitets Betænkning"; han for sin
Del vilde "betro.ham baade geistlige og verdslige
Embeder"; "et helt Seculum kand neppe bringe til
Veye saadan Geist som Moliére"; i de 2000 Aar, der er
gaaede hen mellem Plautus og ham, er intet værdifuldt
Lystspil frembragt; han har "bragt for Lyset det
begravne Artificium" og skrevet Komedier efter de
Gamles Plan, men har overgaaet dem, saa han kan regnes
"iblandt de sidste Tiders store Philosophos". Holberg
kalder ham sin Vejviser og siger om sine egne
"Originaler", at de er "forfattede efter hans Plan";
hans højeste Stolthed er, at han af fremmede Kendere
er ble ven sat ved Siden af Moliére. (Epistlerne
rundtom, Indledning til Moralske Tanker.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
