Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Kamma Rahbek (1775–1829)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kamma Rahbek
201
thi Intet er mer livsaligt i Verden,
End naar en Mand og en Kvinde med to samdrægtige
Hjerter Bygge tilsammen i Hus, til Ærgrelse for
deres Fjender, Men deres Venner til Fryd og dem selv
fortrinligt til Ære.
Hun hørte til de Faa, der forstaar at læse; hun havde,
som hun etsteds siger, den ganske gode Vane at læse
en god Bog saaledes, at hun blev meget nøje kendt
med den. Og for de mange fremmede Sprog forsømte hun
ikke sit eget. Midt under Studiet af hine erklærer
hun en Dag, at nu vil hun lære Dansk. Med Lidenskab
tager hun fat paa Snorre. Ikke blot læser hun ham
saaledes, at hun «gjerne kan lade sig eksaminere i de
norske Konger fra det 12te og det 13de Aarhundrede,
som dog langtfra ikke er hendes bedste Venner»;
men hun kritiserer med megen Skønsomhed Snorres
Fremstilling. Endnu et ubetydeligt Træk af hendes
Sprogtalent: Da hun en Dag i et Brev til Mynster
havde brugt et spansk Citat, som han ikke forstod,
og han for at hævne sig svarede med et hebraisk, var
Fru Rahbek ikke sen, men i en Fart lærte hun sig en
Smule Hebraisk og desuden at skrive baade hebraiske
og arabiske Bogstaver med en ligesaa smuk og flydende
Haand, som den, hvormed de danske Breve er skrevne
paa det svagt gulnede Papir, som ligger for mig.
Hendes Stil er smuk og flydende som hendes
Haandskrift. I Anledning af et mismodigt Ord i et
af hendes Breve spørger Mynster med Føje, om hun
tror, «at Guldberg og Abrahamson kan Dansk, som hun,
hvis Stil og Domme viser, at hun kender Grunden i
Sprogets Hun skrev i en vis Forstand endog ftedre end
Rahbek. Han havde vel hundred Gange mere Sprogkunst
end hun; men Alting hos ham, Vid som Følelse, hører
det attende Aarhundrede til. Hans Vid er gammeldags,
hendes let, og hun er inderligere i sin Følsomhed
end han. Hun skrev gærne smaa Billetter. Kom der en
Kurre paa Traaden mellem hende og Rahbek, da «kostede
det hende kun et Ord, og hun skrev gærne mange» for
at faa ham god igen. Hvad hun skrev, spredtes ikke
altid for Vinden, Mynster benytter Ord af hende i sine
Prædikener, og da hun selv ikke er mere, finder den
gamle Rahbek sin bedste Trøst i nogle følelsesfulde
Ord, hun i Anled-ling af et Dødsfald havde skrevet
til en Veninde, og som han in efter mange Aars Forløb
bliver bekendt med.
Hvis man, som de Fleste maaske gør, tænker
sig Bakke-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
