Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Kamma Rahbek (1775–1829)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202 Kamma
Rahbek
huset bestandig fuldt af Fremmede, da maatte man vel
spørge, hvor hun fik Tid til alt dette. Men Kamma
Rahbek var meget alene, altid den hele Formiddag
og om Vinteren ogsaa om Aftenen, thi Rahbek, der
ikke kunde undvære den kjøbenhavnske Selskabelighed,
gik hver eneste Aften i hvadsomhelst Vejr til Byen,
og desuden gjorde man dengang paa Grund af Vejenes
Slethed og Bakkehusets i Forhold til det dengang
snævre Kjøbenhavn afsides Beliggenhed Ophævelser over
en Fart derud, som nu maa forundre os. Saaledes havde
hun i Ensomheden Ro til at leve og lære.
Og var hendes Samtale nu end ikke lærd, saa begriber
man dog let, at den maa have været ualmindelig. Hun
syslede vel tidt paa .Kvindevis med Smaating,
men hun afskyede det Flove; traf hun det hos Andre,
afvandt hun det en pudserlig Side og havde sin Morskab
deraf. Hun har sikkert forstaaet den Kunst, som man i
sin tidlige Ungdom endnu er for hidsig til at kunne
erhverve, men som Aar og Erfaring gærne skænker
det lyse Hoved, den istedenfor unyttig Forsøgen
paa at rive en Dosmer ud af hans Dumhed, omvendt at
give ham en lempelig Dukkert ned i den og have sin
Fornøjelse deraf. Saameget Dumhed og Almindelighed
end var hende imod, hun hadede dem dog ikke. For
hendes Had og Foragt var kun Affektationen Genstand,
og dette Had delte hun med Poul Møller, der ligesom
hun gik vel vidt i Beskyldningen derfor.
Til den daglige Samtale gav hun især sit Bidrag i
Form af levende Bifald eller ivrig Modsigelse; hun
kunde hurtigt tvinges til at forstumme for Modpartens
Logik, men frembød han en Blottelse, eller kom der
et Hul i hans Bevisførelse, c da kunde ingen Murat
hurtigere og taprere hugge ind med sit Kavalleri end
hun med sine bevingede Vittigheder.» Hendes Ordstrid
bestod i et uophørligt Drilleri; med sit skarpe Blik
opfangede hun hurtigt sine Omgivelsers svage Sider,
og ligesaa usædvanlig som den Opfattelsesevne var, hun
besad for det Komiske, ligesaa stor var den Færdighed,
hvormed hun forstod at afsløre det. Hun havde ligesom
hendes Brødre en afgjort Skuespillergave. Hun kunde
efterligne Stemme, Tone og Mundart, ja hun formaaede
endog aldeles livagtigt at improvisere Samtaler mellem
forskellige Mennesker. Hvilken nydelig Anekdote den
om den unge forlegne Mand, der engang i et Selskab
paa Fredensborg saa hende snuble
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
