Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Adam Oehlenschlager (1779–1850)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Adam Oehlenschlager
259
blot oversat Værket paa Tysk men gjort det tysk i
dets hele Aand, og det netop samtidigt med at han
gennemtrænger det med dansk Borgerlighed, Kristendom
og Moral.
Den tysk-romantiske Grundanskuelse er den, at denne
Fremtoningernes udvortes Verden skjuler en anden
indre, som vi hverken kan se eller begribe, men
som paa underfuld Maade paa ethvert Punkt svarer
til hin. Begge Verdener er forbundne som ved et
Strængespil, saa at enhver Berøring af en Tangent
i Yderverdenen fremkalder en hemmelighedsfuld Klang
fra den fjerne indre Verden. Men ingen Forstand kan
opdage de usynlige Strænge; kun begejstret Fantasi
aner deres Tilværelse og svinger sig let og sikkert
over fra den ene Verden til den anden.
I Tiecks og Heibergs Alferne f. Eks. har man de
to Verdener tydeligt adskilte og forbundne. Der er
en Hule under Jorden, hvori man kan dumpe ned, og
hvor en overnaturlig og underjordisk Verden aabner
sig. Saaledes ogsaa i Syvsoverdag, Mester ,og Lærling
og utallige andre romantiske Skuespil.
Hulen i Aladdin havde oprindeligt, i den danske
Tekst, en ganske anden Karakter; den er dér
et æventyrligt Led i et æven-tyrligt Hele. Den
virker ikke sindbilledligt, men med fuld sanselig
Pragt. Den betyder ikke andet end hvad den er:
Lampens Opholdssted, indtil en Dødelig bemægtiger
sig Skatten. Den kommer derfor heller ikke mere for
i Digtet efter at Skatten er løftet.
Men idet Oehlenschlager fordyber sig i romantisk
Grubleri, tilfredsstiller dette naive Forhold ham
ikke mere. Hulen udvider sig, udvides og uddybes af
hans borende Forstand saa længe, indtil denne Hule
udhuler og undergraver hele Digtet for ham. Den bliver
ham saadan noget som det Sted i Jordens Indre, hvor
i Goethe’s Faust Mødrene bor. Hans endnu for faa Aar
siden saa sunde Fantasi er paa én Gang bleven angrebet
af taageagtig Følsomhed og af . skinvidenskabelige
Bestræbelser.
Det rent Menneskelige i Digtets Slutning er ham ikke
nok; hans i Tyskland opstaaede nye Attraa forlanger
det Oversanselige, V’erdens-omspændende.
Hvor simpelt og menneskeligt ender ikke den danske
Alad-iin! Da Hindbad er fældet og Storviziren
har forkyndt den *amle Sultans Død og Aladdins
Tronbestigelse, følger Aladdins Slutningsreplik, som
indledes med de ’ dejlige og berømte Ord: Dernede gik
jeg som en lille Dreng. De afsluttende Linjer lyder:
17*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
