Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Goethe og Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Goethe og Danmark
273
paa næsten alle vordende Digtere og
Skribenter. Steffens var i Virkeligheden den
første, der aabnede det yngre Slægtleds Øjne for
Goethes Storhed og Betydning, han, «den slemme
Ateist», som han kalder sig, der vovede at kalde
«Tidsalderens Visdom apokryf og den udskregne Goethe
kanonisk*. Rundt om i den nu uddøde Slægts Breve
og Livserindringer finder man Vidnesbyrd om den
omfattende Virkning af hans første Forelæsninger.
Grundtvig har i sit Kirkespejl gengivet det Indtryk,
som de gjorde paa ham, med disse Ord: «Jeg fandt det
vel helt utroligt, men og helt mærkværdigt, hvad han
med sit forvovne Frisprog kaldte unægteligt, at Alt,
hvad vi i Kjøbenhavn læste og skrev og løftede til
Skyerne, var tysk og fransk Makulatur ... og at naar
man vilde vide, hvad Poesi var, da skulde rnan bare
læse Shakespeare og Goethe, hvem jeg aldrig havde
hørt nævne, og vilde man have et Begreb om Filosofi,
da skulde man høre Steffens og læse Schelling.»
Hvilken Omvæltning Steffens fremkaldte i den unge
Oehlenschlagers Sjæl er for bekendt til at behøve
mere end en Antydning. Vel havde Oehlenschlager alt
fire Aar før lært at elske Goethe; han havde den Gang
fordybet sig i Gotz von Berlichingen med det samme
Sværmeri, med hvilket han i sin Barndom havde læst
sine Yndlingsbøger: «Jeg fulgte Goethes Aand som den
trofaste Dreng Georg sin Herre i Slaget. Jeg krøb
i det store Digterharnisk, og skønt jeg endnu ikke
kunde udfylde det, trøstede mig Gotz’s Ord: Ogsaa de
kommende Tider behøve Mænd». Men hint Studium havde
været ganske barnligt; til en Ny den eller Forstaaen
af den høje Kunst hos Goethe havde Oehlenschlager
endnu langt igen. Han tilstaar selv, at han slet
ikke mærkede, det var Poesi, han læste, det var
ham, som oplevede han Begivenheden selv. Samtalerne
med Steffens og dennes Forelæsninger over Goethes
Værker bibragte Oehlenschlager Blik for Kunstneren
og Tænkeren i Goethe.
Da saa i Aaret 1803 Baggesens tyske Digte udkom,
maatte det til Goethe rettede nødvendigvis opbringe
Oehlenschlager i højeste Grad. Siden han var bleven
indviet i det nye Aarhundredes Aand, var hans
ungdommelige Sværmeri for den ældre Landsmands fine
og smidige Talent fordampet. Han skrev nogle Satirer
mod ham, som han dog kun forelæste Venner. En Strofe
begynder:
G. Brandes: Samlede Skrifter. L
18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
