Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Goethe og Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
274 Goethe og
Danmark
Hvad? Synger Han «for Pøbel»? Sligt ormestukket
Møbel vil styrte Helten ned? Du! højt en Jens for
Piger, som Goethes Kjortelfliger bør kysse med
Besked!
Oehlenschlager er tilbøjelig til at udlede den hele
senere Bagge-senske Bekæmpen af den poetiske Retning,
han slog ind paa, af \7reden over disse Satirer. Han
gaar heri, uden Tvivl i den ubevidste Hensigt
at fraskrive hin Modstand al indre Berettigelse,
meget for vidt; men uden Indflydelse paa en saa
letpaavirkelig Mands Stemning som Baggesen har de
sikkert ikke været. Oehlenschlager bemærker i den
Anledning videre: «Flere Aar efter var det atter
hans Faust, et stort Smædedigt over Goethe, der var
første Aarsag til hans Fjendskab imod mig, fordi jeg
ytrede ham min Indignation over saaledes at forhaane
en stor Mand. Det var altsaa for Goethes Skyld, at
jeg fik den mangeaarige Forfølgelse. Aldrig har jeg
dog givet denne et Nys derom, maatte ogsaa i mange
Aar taale, at Goethe ignorerte mig og endelig i nogle
Breve til Zelter behandlede mig å la Baggesen.* Efter
faa Aars Forløb indtraadte dog en stor Forandring i
Baggesens Stilling til Goethe. Medens han i Efteraaret
1806 opholdt sig i Kjøbenhavn, blev han bekendt og
fortrolig med det Ørsted’ske Hus. Den store Jurist
Anders Sandøe Ørsted, maaske den betydeligste af de to
berømte Brødre, var gift med Oehlenschlagers Søster,
den skønne og begavede Sophia. Den unge Kone var
en af de den Gang ikke meget talrige danske Damer,
der nærede livlige aandelige Interesser; hun havde et
uroligt higende og stræbende Naturel, levede i Musik
og Poesi, var smagfuld, vittig og dog tilbøjelig til
Tungsind, næppe synderligt lykkelig i sit Ægteskab med
den sygelige og med Arbejde overlæssede Embedsmand. I
de Breve fra hende, som er udgivne, viser hun sig
iøvrigt mere sentimental og mindre frisk, end man
skulde vente. Af fremmede Sprog forstod og talte hun
kun Tysk, men med fin Følelse for alle ejendommelige
Vendinger og Udtryksmaader. Hun modtog som Gæst i
sit Hus Fichte - hvem hendes Mand havde indført i
det danske Aandsliv - da denne Tænker, efter som
«Ateist» at have mistet sit Professorat, besøgte
Kjøbenhavn. Hun læste Tieck, Novalis, Fichte. Goethe
var hendes Yndlingsdigter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
