Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Goethe og Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Goethe og Danmark
287
virkelighedsfjerne, tænkende Digter røber sig i denne
Forkærlighed, der iøvrigt leverer Beviset for at
der ogsaa udenfor Tyskland gaves enkelte Beundrere,
som priste den gamle Goethe paa den unges Bekostning.
V -
Forstaaelsen af Goethe var, som vi saa’, af Steffens
bleven saa at sige indført i Danmark .samtidig
med Naturfilosofien og Romantiken. Goethes første
Modstandere var, for saa vidt de ikke af rent
teologisk Indskrænkethed lukkede sig for det Nye,
som Voltairianere, Lessingianere, Kantianere egenlig
filosofiske Modstandere. De første lidenskabelige
Tilhængere, som han fik i Danmark, var Romantikere
med et Anstrøg af Naturfilosofi.
Der findes imidlertid mellem de betydeligste og
inderligste Beundrere af’Goethe en lille Gruppe
Naturfilosofer, der tog det alvorligt med deres
Forskning. Skønt de har deres fælles Udgangpunkt i
Schelling og forener Dyrkelsen af Identitetsfilosofien
med Fordybelsen i Goethe, har de som Naturforskere,
Digtere, Tænkere fremstillet deres Verdensanskuelse
med tiltrækkende Originalitet. Jeg tænker især paa
Hauch, Sibbern og Hans Christian Ørsted.
Carsten Hauch, der var en dygtig Zoolog, før han blev
en fremragende romantisk Digter, sluttede sig tidlig
varmt til Oehlen schlåger. Han beaandede ham snart
ved sin Ild og forsvarede ham snart mod Omverdenen,
men følte sig allerede i sin Ungdom heftig tiltrukket
af Goethes mindre Digte. «Næppe,.» siger han, «kunde
de gamle Runesange virke stærkere paa deres Tilhørere,
end den musikalske Lyrik, hvori Goethe fremfor alle
andre Digtere har sin Styrke, virkede paa mig. Slige
Sange som Da droben auf jenem Berge eller Petter
grune, da Laub eller Fullest wieder Busch und Thai
eller Wie kommfs, dass du so traurig bist kunde følge
mig paa mine Veje i flere Uger, og jeg sang dem tidt
højt for mig selv, naar jeg var alene, til Melodier,
som jeg selv opfandt, saa godt jeg formaaede det>
Man vil i Hauchs egne lyriske Poesier finde større
Slægtskab med Novalis og Tieck og Oehlenschlager end
med Goethe, men han var ligefuldt dybt paavirket
af Naturtonen hos denne, og han forstod fuldtud
hans Kunst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>