Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Goethe og Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Goethe og Danmark
303
Lidt efter lidt smeltede endog for Kierkegaard Goethes
høje Levevisdom sammen med Biskop Mynsters ham saa
forhadte fine Verdensklogskab. Han danner sig et
Ord, en Sammensætning, «det Mynster-Goethe’ske,»
med hvilket han stempler den fejge Blødagtighed,
som han foragter. Saaledes hedder det f. Eks. i hans
efterladte Papirer fra 1849 om Mynsters Efterfølger
paa Sjællands Bispestol: «Tag Martensen! Han er
et Exempel paa det Mynster-Goethe’ske, at. gjøre
Omgivelserne til den højeste Instans; kun staar
han endnu lavere.» Der lod sig næppe sige noget
mere Urimeligt om Goethe, end at han havde stræbt
for enhver Pris at behage sine Samtidige; og at
anbringe ham imellem to Biskopper som et Mønster paa
Nydelsessyge er en skrigende Uretfærdighed. Denne
Anskuelse var ligefuldt paa den Tid, da de
Kierkegaardske Ideer triumferede (omtrent 1856-1866),
den fremherskende i mange ellers forstandige Krese
i Danmark.
En Gruppe af Mænd fandtes der dog, i hvilken Goethes
Geni og hans Fortjenester aldrig overskyggedes af
Hensyn til det, der gjaldt for ubetinget Moral eller
ubetinget Troesforpligtelse, den, som dannedes af
nogle faa frit tænkende Filosofer og Naturforskere.
Hans Brøchner, der i 1875 døde som Professor i
Filosofi og som har efterladt sig saa dygtige Værker
over Filosofiens Historie - den første afgjorte
Fritænker i Danmark, der udøvede en betydeligere
Indflydelse paa Ungdommen - en Tænker, der ligesom
Goethe var en trofast Beundrer af Spinoza, en
Dyrker af Allivet som guddommeligt, hvis Dannelse
var fuldstændig græsk og tysk, levede i Goethe. Der
var et Glimt af noget Faustagtigt i hans Natur, og
Goethes Faust var sjældent fra hans Bord og sjældnere
ude af hans Tanker.
Ogsaa blandt Naturforskerne havde Goethe tro
Tilhængere. Det kunde næppe være anderledes. Mig i
det mindste har det altid forekommet, som straalede
Mesterens Geni paa intet Omraade fuldere og mere
overraskende, som var Slægtskabet mellem hans
Frembringen og Verdensaltets skabende Kraft
ingen Steds mere indlysende og gribende end i
de Forskninger, ved hvilke han har grundlagt den
filosofiske Botanik og Anatomi. Hvem føler ikke her,
at Goethe som hans Faust var stegen ned til «Mødrene»,
hvem ser ikke, at hans Lynceusblik trængte ind i
Naturens store Laboratorium!
Jeg har, for at give dette Udkast en vis
Fuldstændighed,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
