Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Schack Staffeldt (1769–1826)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
324 Schack
Staffeldt
Kongens skødesløseste og uredeligste
Embedsmand kan og vil jeg ikke omgaas
med.» Man sporer hans strænge Retskaffenhed i
Tilføjelsen: «Hér er Misbrug i Gang, som jeg ikke
kan tie stille til. Hvor lykkelig vilde jeg føle
mig, ifald mine gode Hensigter ikke fandt Modstand
l andres onde Hensigter, ifald de Embedsmænd,
jeg arbejdede med til samme Maal, kun havde
Kongens Tjeneste og Amtets Vel for Øjnene!
Saaledes er det desværre! ikke. Endnu skarpere
og klarere træder Staffeldts levende Retssans frem
i et Brevsted fra 1823: <Der er noget i Verden,
jeg gad kalde det usynlige Helvede (man taler jo om
den usynlige Kirke), jeg ikke forstaar og vil forstaa:
det er en tavs Overens-kommelse blandt næsten alle
Mennesker, ikkun til en vis Grad at ville øve Ret.
Dette Lands Embedsmænd kende dette Helvede,
bo og bygge deri - - jeg ikke. og aldrig!
Her er Oprindelsen til min Kummer, ja til min
uendelige Hypokondri. > En Mand med saa urokkelige
Forestillinger om Ret og Pligt maatte nødvendigvis
atter og atter støde an mod de virkelige Forhold
og Tilstande, og de uophørlige Rivninger føltes endnu
eftertryk-keligere i Ensomheden. Amtmandsboligens
isolerede Beliggenhed i en Afstand fra større Byer,
der i hin Tid var betydelig, vanskeliggjorde enhver
Omgang med Stadboere, og de nærliggende Godser
ejedes mest af Familier, der var bosatte
andensteds. Ensomheden var forsaavidt Staffeldt
ikke ukær, som han havde Trangen til ensom at
ruge over sit skuffede Haab om Genkær-lighed;
men hans Dage var tomme. Til sin Søster skriver
han i 1811: c Livet her er det glædesløseste, jeg
nogensinde har ført .... Pligt er min Kone og
Arbejde min Ven». Hertil kom, at han, der i
sine digteriske og filosofiske Bestræbelser saa den
indre Modstander mod sin praktiske Virksomhed,
var ivrigt be-. tænkt paa ikke at lade noget
fremmed Øje føle hans Uskikkethed til denne.
Han arbejdede ufortrødent paa at afkaste
ethvert ydre Præg af Digteren eller af Hofmanden
og i Modsætning dertil vise sig barsk og haard.
Det . faldt ham i Begyndelsen vanskeligt nok,
men lykkedes ham snart kun altfor godt.
Hans medfødte Stolthed, hans Lidenskabelighed,
som han mente at turde give frit Løb, hans
Verdens- og Menneskekundskab, endelig en umiskendelig
praktisk Evne, alt dette virkede i Forening og
understøttede ham i hans indre Kamp. Han plejede
at sige om sig selv, at han bar en Jernmaske.
Om hans Heftighed mere end om hans Fasthed vidner
det, at Bønderne der i Egnen længe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
