Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Schack Staffeldt (1769–1826)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
326 Schack
Staffeldt
Ingen, der var hans Ligemand i Aand. Saa gav han
sig da hen til en Alle jævnende Foragt. Og jo mere
uselskabelig hans Selvfølelse og Adelsstolthed
nu gjorde ham, des bitrere blev hans Domme over
Omgivelserne. Han vedblev at sætte det danske Folk
yderst højt, det tyske ligeledes; han priste begge
Folkeslag som fortræffelige Stammer, derimod foragtede
han den blandede Nationalitet, der lindes i Slesvig,
paa det dybeste, indbildte sig at Hertugdømmets
Befolkning kun besad begge Folkeslagenes Fejl, kaldte
Indbyggerne et karakterløst, egenkærligt, lavttænkende
Folkefærd og paastod særligt om Staden Slesvig, at
der fra den udgik en aandeligt og sædeligt dræbende
Smitte. Under denne hos ham snart uforanderlige
Sindsstemning overudvikledes hans tidligere lidet
fremtrædende Hang til bidende Spot. I de faa Krese,
han omgikkes, udsøgte han sig bestandig Skiver for
sin Ironi; disputeresyg og paastaaelig, som han var,
kunde han forfølge Anderledessindede, virkelige eller
formentlige Dumrianer indtil det Trættende med sit
haanlige Vid, kunde forfægte de mest forbløffende
Paastande, og tyede i Ordstriden hyppigt til Ordspil,
naar Beviserne glippede. Havde han saa krænket og
saaret en Uskyldig eller Værgeløs, kunde han bittert
fortryde sin Uskaansomhed og med Taarer i Øjnene bede
om Forladelse; det var nu og da som var han besat af
en ond Aand; han var ikke Herre over sine Ord.
Snart kom han ved denne Færd til det Punkt, at han
troede, Alle var hans Uvenner, og derfor nærede
Mistro til Enhver. Og jo mere ensom han følte sig,
des mere folkefjendsk blev hans Tænkemaade. De
slette Erfaringer, han havde gjort med Bondestanden,
ledede ham til i denne Stand kun at se en umyndig
og ufornuftig Modstander af ethvert Fremskridt,
hvem man ingen politisk Stemme turde indrømme. Til
Gengæld hævdede han Læren om Kongernes guddommelige
Ret, ja forsvarede endog den blodige Undertrykkelse
i Spanien. Mere og mere Vægt lagde han bestandig
paa Nødvendigheden af en paa Grundejendom hvilende
Herrestand, ivrede mod de «Liberale» og <Tids-aanden»,
advarede Bønderne faderligt mod Læsning af Aviser,
og hadede Ordet «dannet», fordi det syntes ham at
udjævne Samfundsforskellene og sætte «det Gemene* paa
Tronen. Ulykkelig som han følte sig, og i Privatlivet
begavet med den Gætte-Evne til at forudse tilkommende
Ulykker, som findes hos alle de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
