Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Carsten Hauch (1790–1872)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Carsten Hauch
375
Men Ingen har sikkert anet, i hvilken Grad disse Ord
beroede paa noget personligt og ligefrem Oplevet
Han satte da sin Krig igennem, det vil sige, han
tilkæmpede sig Frihed til at begive sig ind paa en
Bane, hvor nye Kampe ventede ham. Som bekendt var
Hauchs Navn et blandt de tolv, der udgjorde Tylvten
- den Tylvt, der sendte Baggesen hin pudserlige og
ungdommelige Udfordring til latinsk Disputation om
hans Grundsætninger som Kunstdommer, og denne hans
lidenskabelige Optræden i Striden mellem Baggesen
og Oehlenschlager udgjorde efter hans Opfattelse
hans Ungdoms egenlige Bedrift. Han har flere Gange,
først i et Bidrag til Poul Møllers Levned, senere i
sit eget, skildret, hvad der for ham var Betydningen
af hint aandelige Hovedslag, og især paa det sidste
Sted med Skarphed og Klarhed:
Dengang jeg gjorde Oehlenschlagers Bekjendtskab var
allerede Striden i fuld Gang, og Baggesens Angreb
havde næsten naaet deres Højdepunkt. Enhver,
der mener, at det her kun gjaldt om en Kamp
mellem to Digtere, har endnu slet ikke fattet
Kampens Betydning. Det var (hvad den største
Del af Publikum aldrig ret har begrebet) to
Tider, to Udviklingsperioder, som kæmpede med
hinanden. Begyndelsen laa temmelig langt tilbage,
allerede dengang, da Steffens’ Forelæsninger delte
Publikum i to rigtignok i Antal meget ulige Partier,
ja endnu tidligere, dengang det teologiske Fakultet
afgav sin Fordømmelsesdom over Werther, var Striden i
sin Begyndelse tilstede. Det var med andre Ovd en Kamp
mellem det konservative Parti og Fremskridtspartiet,
der her blev ført ikke paa den politiske, men paa den
æstetiske Valplads. Spørgsmaalet var, om den Aand,
der var gaaet ud fra Goethe i Tyskland og endnu langt
tidligere fra Shakespeare i England og fra Calderon
i Spanien, og der, vistnok tildels forvansket ved
adskillige Udvækster, ogsaa var kommen frem gennem
Romantikerne, skulde trænge frem i Norden og der mødes
med vore egne gamle Erindringer, eller om vi skulde
nøjes med vore sirlige Tulipanbede, som vi nu i en
Rad af Aar saa pænt havde holdt i Orden, og om det
var muligt at beskytte dem mod de rivende Strømme,
der paa én Gang brød frem baade fra Syden og Norden.
Oehlenschlager maatte nødvendigvis for alle dem,
som ikke vilde lade sig indsnøre i den gamle snævre
Form med dens forældede, magre Indhold, staa som en
frelsende Magt i Poesiens Verden, han havde næsten ene
udrettet det hos os, som flere mægtige Aander havde
været om at udrette i Tyskland, han havde bekæmpet de
moderne, snæverhjertede og filisti*øse Anskuelser;
han havde aabnet vort Øje for det Romantiske i
Middelalderen og for det Store i den forsvundne
Heltetid; han havde ved Siden deraf ført de rigeste
Skatte hjem fra Østen. Hvad var med Hensyn hertil de
kritiske Indvendinger, man kunde gjøre mod en Del
af hans mindre betydelige Arbejder! Man har sagt,
at Alle de, der deltoge i hin Kamp, bleve mere eller
mindre kompromitterede derved: det kan. være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
