Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Carsten Hauch (1790–1872)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
376 Carsten
Hauch
rimeligt; thi det var unge Mennesker, der kæmpede,
som ofte lode sig henrive af deres Heftighed, som
endnu ikke forstode at veje deres Ord, som mange
Gange vare uforsigtige og gave sig Blottelser og
overskrede det rette Maal; men de, som sadde stille
og ikke vilde røre en Finger i hin Kamp og slet Intet
sagde, have de da ikke kompromitteret sig, og det
endnu grundigere end vi, naar de vare ligegyldige
for det mest Betydningsfulde, der i hin Tid rørte
sig, naar Kampen mellem den gamle og den ny Tid gik
sporløst forbi dem. Det er vistnok sikrest at tie
ved en saadan Lejlighed; den der tier, siger intet
Urigtigt, lian vækker heller intet Fjendskab ; men er
det ogsaa det Værdigsle, er det ikke snarere en Synd
imod Aanden i vort Indre, naar vi rolig kunne se paa,
at den, der har begejstret og henrevet os og aabnet os
en friere og herligere Udsigt i Aandens Rige, trædes
i Støvet og forhaanes og bespottes? Er ikke denne
store Forsigtighed og Frygt for at give Anstød, i det
Mindste i Ungdommen, snarere at betragte som en Art
Fejghed, der ingenlunde fortjener Bifald eller Ros?
Man ser, at Hauch overensstemmende med sit Naturel
betragtede aaben Optræden i Striden som en Æressag,
og unegteligt forstod han at se stort paa Sagen,
ligesom han med al sin Sjæls Ild tog Parti. Alligevel
er det langt mere et varmt Hjerte end et klart Hoved,
som i denne Redegørelse kommer til Orde. For det
Første overvurderede Hauch i Overensstemmelse med sine
Samtidige i høj Grad denne langtrukne literære Fejdes
historiske Betydning, som er ringe. For det Andet
gør han Baggesen som Angriber højlig Uret. Hauchs
Mangel paa Syn for det 18. Aarhundredes, nærmest
franske, Kultur var den første Hindring for en
Forstaaelse af den Baggesen’ske Kritik. Hans Mangel
paa Sans for Viddets Ret og Klarhedens "Værdi var
den anden Hindring for en Vurdering af Baggesens
rent som Vittighedsværker betragtede undertiden
ganske uforlignelige Indlæg. Hans Begejstring
for Oehlenschlagers Personlighed antog snart en
saa brændende og fanatisk Karakter, at den bragte
ham til at forsvare selv det hos Oehlenschlager,
der mindst var et Forsvar værd. Det var, sagde
Hauch en Dag til mig, en sand Forlibelse: Alt, hvad
Oehlenschlager skrev, skulde være godt, det skulde
være det.:> Han skrev til Forsvar for Freias Alter
og for Oehlenschlagers Reisebreve det ene Flyveskrift
efter det andet. Hvad der heri alene har Værd er den
dybe Forstaaen af Oehlenschlagers Genialitet og af
Smaaligheden og Pedanteriet i den Kritik, for hvilken
han stundom var Genstand. Men det berører nutildags
pinligt, at se hele Sider af Angreb og Forsvar dreje
sig om Saadanne Ynkeligheder som, at Oehlenschlager
etsteds har skrevet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
