Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Carsten Hauch (1790–1872)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
392 . Carsten
Hauch
men det skulde være det. Den Mand, der har skrevet en
hel lille Bog til Forsvar for Freias Altar, en anden
til Forsvar for Oehlenschlagers Rejsebreve., og som
har ført hin beklagelige Strid imod Heiberg, i hvilken
han staar omtrent som Tyren overfor Matadoren og hver
Gang paany løber sig sin Modstanders Kaarde i Livet:
denne Mand har ogsaa som Olding kunnet forfatte Et
Martyrium i Nutiden, der handler om den Miskendelse,
som i vore Dage rammer en Mand med teologiske Studier,
der af kristelige Skrupler ikke vil være Gejstlig –
en religiøs Traktat, der vender op og ned paa de
virkelige Forhold i Tidsalderen.
Hauch forstod ikke en fremmed Tankegang. Han
manglede helt den bøjelige Samhu, som er Kritikéns
Grundbetingelse; til Gengæld havde han Taalsomheden
i dens ædleste og videste Form. Han fandt sig med
Blidhed, næsten med Beskedenhed i at høre enhver
fremmed Anskuelse, men han forstod kun den? der slog
ind i hans eget Tankeliv. Man begriber let, i hvilken
Grad Voltairianismen. maatte være ham imod, men man
fejler,, hvis man tror, han kendte den rigtigt. Han
nærede en næsten rørende Frygt for Feuerbach, men jeg
er ganske overbevist om, at han aldrig havde læst
ham. Han havde i sin Ungdom været en tapper Soldat
i Romantikens Krig mod Voltaire; men da om kring
Julirevolution en Krigen mod Romantiken begyndte,
da stod han som alle de øvrige Romantikere uden
Forstaaelse overfor den nye Slægt. Hans Afhandling:
Et Par Bemærkninger over nogle af den nærværende Tids
Fordringer, 1834, viser dette paa det Tydeligste. Hvad
Heine, Borne, Gutzkow og det unge Tyskland vil,
er ham en lukket Bog. Han har, som Poul Møller, som
Heiberg, kun Øje for Udskejelser hos dem. At det var
en uhyre verdenshistorisk Bevægelse, der her paany
efter nogle Tiaars Stansning tog sine første Tilløb
for fra nu af at rulle videre med ustanselig Kraft;
at det var Aarhundredets egen Aand, der nu viste sit
sande Aasyn og kastede den romantiske Maske; at det
var Virkeligheden, som meldte sig og jog Skyggerne
paa Flugt, Friheden, som vaagnede og slog Reaktionen
med knyttet Næve lige i Ansigtet, Revolutionen,
som fra Politiken kastede sig ind i Literaturen; at
det var Jorden, som .blev taget i Besiddelse, og det
Hinsides, som enten blev fundet her eller sløjfet,
det hverken anede eller forstod han. Hvor kunde han
forstaa det! Han havde jo vænnet sig til at betragte,
det Dunkle,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
