Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Carsten Hauch (1790–1872)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Carsten Hauch
397
Frejdighed, om han saa havde staaet overfor Napoleons,
sagde han engang. Ikke desmindre kunde Hauch ikke, da
han benyttede ham som Model, lade en saadan Hedning
som Freies-leben vedligeholde sin Overbevisning
til det Yderste. Faa sit Dødsleje lader denne sig i
Romanen omvende af en pur ung Pige.
Tror Du, at der er mere end et bundløst Svælg paa den
anden Side af Skyerne? spurgte han. - Jeg tror det
sikkert, Freiesleben. - Tror Du, at Stjernerne ere
mere end Funker fra den Esse, hvori Nødvendighedens
Lænker vorde smeddede? - Ja, sandelig jeg tror det. -
Og naar den Dag kommer, da disse Stjerner skulle visne
som brogede Eftera’arsblomster i den sildige Høstnat,
tror Du da, at den Sjæl, der funkler i dit Øje, ikke
skal udslukkes med dem? - Den skal visselig vedvare,
sagde Felicitas. - Saa vær min Sjælesørger og lær
mig en bedre Tro end den, som Verden lærte mig.
Saaledes dør denne Mand, der i sit Testamente
forlanger «at begraves langt fra enhver Kirke paa
en fri Plads i sin egen Haves, og paa hvis Gravhøj
intet Kors, men et Minervabillede bliver sat.
Hauch havde som flere af vore Digtere den besynderlige
Forkærlighed for hedenske Aander, der staar i
saa stærk en Strid med vor Literaturs Virken i
Rettroenhedens Tjeneste. Endog naar han gør Julianus
den Frafaldne til Helten i et Drama, kan han neppe
tillægge ham Dyder nok, ja han udruster ham endog
altfor rigeligt med dem, ganske som Oehlenschlager,
naar han i Hakon Jarl fremstiller Kristendommens
Indførelse i Norden, vækker den stærkeste Deltagelse
for Hedenskabet, eller naar han, som i Palnatoke,
paany fremstiller disse Magter i Kamp, tillægger
Hedningen Thorvald alle de kristelige Fortrin og
lader den døbte Konge og den kristne Præst staa som
Mordere og Slyngler. Kun den Lære, som med opløftet
Pegefinger deraf uddrages, og som i danske Romaner
eller Dramer næsten aldrig savnes, forklarer Læseren,
at Kristendommen alligevel har Ret. Freieslebens
Omvendelse i Dødsøjeblikket minder levende om
de i vor hele nordiske Literatur pligtskyldige
Vikingeomvendelser.
En saadan Omvendelse vil jo imidlertid sige Opgiven,
og Opgiven er et andet Ord for Afkald. . Afkaldet var
altid en Midt-punktstanke i den Hauchske Poesi. Men
der gives to Arter af Forsagen: en, som bestaar i
Opgivelsen af Ens egenkærlige Ønsker til Bedste for
berettigede Krav og Tanker, en anden, som bestaar i
Opgivelsen af selve disse Interesser og Tanker, fordi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
