Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Carsten Hauch (1790–1872)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
398 Carsten
Hauch
Alt dog fører til Intet, fordi Lidelse er Livets
Væsen og fordi Livets Krone kun findes hinsides
Graven. Det mandige Afkald var Carsten Hauchs
Styrke som Menneske, den umandige Opgiven er det,
der som en Orm tærer paa Kærnen i saa mange af hans
Bøger. Man lægge især Mærke til de indskudte Partier
hos ham. De danner som bekendt netop «Kærnen» i hans
Romaner. Indskuddet i Guldmageren behandler de Geers
Afkald paa sin Ungdomselskede, Indskuddet i En polsk
Familie Vincents Afkald paa Digterry, da Gustav,
som har stjaalet hans Digte, berøver ham baade
Hæder og Brud ved sit Tyveri, Indskuddet endelig
i Slottet ved Rhinen skildrer den indespærrede Fru
v. Mandeslohs skrækkeligt forladte Liv i Taarnet,
et Liv i den fuldstændigste Forsagelse, uden Lys og
Luft, uden Frihed og Lykke. I disse indflettede Afsnit
finder den Enkelte sig gennemgaaende uvirksom i at
blive berøvet alt det, hvorpaa han eller hun har den
mest berettigede Fordring. Personligheden fører ikke
Kampen tilende, men nøjes med at kaste sit smertelige,
paa Oprejsning haabende Blik imod Himmelen.
Dette er da den ene Side af Sagen. Den anden er, at
Hauch med sin kække og kraftige Natur aldrig for Alvor
kunde lade Handlingen og Kampen fare. Atter og atter
vender han tilbage til at skildre den sædelige Alvors
mandige Holdning, det faste Forsæts og Genialitetens
ærefulde Kampe, deres Sejr allerde her paa Jorden
og den Nytte, som er Resultatet af denne Sejr. Naar
Charles de la Bussiére frelser det ene Menneskeliv
efter det andet, naar det lykkes Robert Ftilton
trods Spot og Haan og Forfølgelse og Foretagendets
Vanskelighed at drive sit Skib gennem Bølgerne ved
Damp, da er Sejren her sikker og Nytten klar. Havde
hin Retning mod et Hisset staaet ene hos Hauch, da
havde vi i ham kun faaet en Psalmedigter mere. Men
nu blev den modarbejdet paa mangfoldige Maader. Hans
Naturanlæg havde bragt ham til at opfatte Livet
soni ildfuld Kamp, længe inden hans egne Hændelser
lærte ham at se den sande Visdom i Forsagen. Hans
ærekære Sind bragte ham til i den jordiske Ære at se
noget Virkeligt og Værdifuldt, og han digtede ikke
for Intet saavel en Romance som et Drama om Æren
tabt og vunden. Nær ham stod en skarpt iagttagende,
paa Jorden fuldstændig hjemmevant Aand med kraftig
Sans for Virkelighed og kraftig Afsky for enhver Art
Askese. Føj saa hertil Aarhundredets Gang. Blev han
end personligt med Aarene i et og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
