Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Carsten Hauch (1790–1872)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
418 Carsten
Hauch
Med stor Fornøjelse, højstærede Ven, har jeg læst
Deres Skuespil Kongens Yndling. Det forekommer mig,
at De i dette Arbejde har ligesom betraadt en’ny Bane,
der i saa meget højere Gråd vækker min Opmærksomhed
og Deltagelse, som det netop er ad denne Vej,
at Skuespillet, efter min længe nærede Anskuelse,
skal vinde en friere, af Skolen mindre paavirket
Form. hvorved det kan blive for Samtiden, hvad det
under andre, men nu tildels stereotj^perede Former
har været for tidligere Perioder. Det vilde blive mig
vanskeligt, og især i et lille Brev, at forklare, hvad
det egenlig er, jeg søger i et vordende Drama, og med
Glæde har fundet for en stor Del i dette. Foreløbigt
kan jeg maaske udtrykke min. Fordring saaledes,
at det nye Drama skal vove at træde Virkeligheden
nærmere end sædvanligt, altsaa virke stærkere for
Illusionens Moment,, uden dog at opgive det Krav,
som maa stilles til al Kunst og Poesi. En Bekendt af
rnig udtrykte nylig den samme Tanke paa en rigtignok
barok Maade, idet han sagde, at det nye Drama skulde
være en Forening af Sofoklés og Scribe.
Deres Skildring af Kongen er netop en saadan,
hvori Illusionen er mægtig, medens den kongelige
Idé ligefuldt gør sig gældende. Denne Skildring
er meget original, thi den afviger ganske fra den
traditionelle. Alen det er kun den poetiske Tradition,
der var bleveii stereotyp, som her er Opgiven, den
historiske er traadt i Stedet for den, og vi tro paa
Figuren som en Virkelighed’ o. s. v.
Man ser heraf som af Heibergs trykte Udtalelser,
med hvilken Haardnakkethed han ventede en Poesiens
Fornyelse af formelle, rent literære Reformforsøg. Om
en Omformning af den hele gamle Verdensanskuelse
som Betingelse for et virkelig moderne Drama er hos
ham aldrig Tale, og det imedens rundtom i Udlandet
den virkelig nye Poesi begyndte at skyde op af det
moderne Livs og de moderne Tankers Jordbund.
Den udførligste og i enhver Henseende^ lærerigste
Udtalelse af Heiberg om et Værk af Hauch, om Slottet
ved Rhinen, giver i sine Slutningsbemærkniriger et
i høj Grad levende Indtryk af hvorledes Kritiker og
Digter her stod nøjagtigt paa samme aandelige Grundlag
og var hildede ganske i samme romantiske Net.
Heiberg skriver (21. Juli 1845):
Jeg maa da begynde med at sige, at Deres Roman bærer
begge sine Titler med Rette. Den er et Slot,- et højt
Slotståarn, paa hvis Tinde man føler sig befriet fra
det indeklemte Stueliv, aancler frisk Luft og nyder
en vid Udsigt; de nærmere Genstande’vise sig klart
og i rig Mangfoldighed for Øjet, men der er ogsaa
en fjernere Horizont, i hvis vide Omkres Anelsen
maa komme Øjet tilhjælp. Forskellige Standpunkter
[Romanens Undertitel] gives der visselig ogsaa paa
dette Taarn. Ja, med Hensyn herpaa maa ieg allerførst
bevidne Dem min oprigtige .Erkendelse af den usæd-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
