Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Carsten Hauch (1790–1872)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Carsten Hauch
419
vanlige Karakter-Rigdom, som her findes, thi enhver
af Personerne betegner et ejendommeligt Standpunkt,
og de er alle gennemførte med en beundringsværdig
Konsekvens og er baade kraftigt og fint tegnede. Der
gælder om dem, hvad der gælder om ypperligt tegnede
Hoveder i et Maleri; man tvivler ikke paa, at jo
Maleren har benyttet Studier af Virkeligheden. Om nu
Tilskueren tilfældigvis genkender en eller anden
af disse Virkeligheder eller ej, maa anses for
ligegyldigt, baade i sig selv og med Hensyn til
Kunstnydelsen, saafremt kun Figuren er et organisk
Helt, der udvikler sig af sig selv, og har sin
Berettigelse i sig selv. Jeg mener nemlig, at den
væsenlige Forskel mellem et Kunstværk og en Pasquil
ikke kan søges deri, at hint skulde forsmaa de Træk
af Virkeligheden, som denne gaar paa Jagt efter. I
dette Punkt kan begge meget vel komme overens, men
de differere i den kunstneriske Intention saavelsom
i den frembragte Virkning. Kunstneren frembringer
et sig selv bærende Hele, hvori de enkelte Træk ere
væsenlige Momenter, medens deres faktiske Oprindelse
er ligegyldig; Pasquillanten derimod bryder sig ikke
om, at hans Figurer skulle være virkelige Mennesker,
naar kun cle enkelte Træk levende minder om bekendte
Personer; Læseren, som kender disse, har da let for
selv at samle disse Træk til et Helt. Distinktionen
beror da paa, hvorvidt det er nødvendigt for Læseren
eller Tilskueren at medbringe empirisk Kundskab
til de Personer, hvis virkelige Træk er benyttede,
eller hvorvidt han gennem Kunstværket lærer dem
fuldkomment at kende. Saaledes kan man heller ikke
have Interesse for daarligt malte Portræter, undtagen
forsaavidt man kender de Personer, de fremstiller;
ypperlige Portræter bærer derimod deres Værd i dem
selv og tillige et Vidnesbyrd om deres Lighed, hvilket
ingenlunde fordrer Bekendtskab med Personerne. Jeg
siger dette fornemmelig med Hensyn paa Eginhard
[Karikatur af H. C. Andersen], thi i Anledning af ham
vil De rimeligvis faa nogle Indvendinger at høre;
men jeg mener ogsaa, at disse Indvendinger kunne
fuldkomment gendrives ved ovenstaaende Ræsonnement,
thi netop denne Karakter er opfattet og gengivet med
en forbausende indvortes Sandhed, og har al Fordring
paa at staa eller .falde ved sig selv. . . Iøvrigt
kan jeg ej lade være at finde Portrætlighed næsen i
alle Figurerne . . .
Nu følger Gisninger desangaaende.
Men nu Frøken Emilie? jeg har kendt enkelte t\rske
Damer af lignende Karakter, men dog ingen, hvis
Superklogskab i den Grad gik over alle Grænser. Det
forekommer mig endog, at hun kommer det Parodiske saa
nær, at hun, selv for en saa letbevægelig Karakter
som Arthur, oftere maatte staa i et latterligt Lys og
derfor ikke kunde udøve saa stor en Indflydelse. Hun
er den eneste Person i Bogen, paa hvis virkelige
Tilværelse (naturligvis poetiske Virkelighed), ganske
saaledes som hun er skildret, jeg ikke ret kan tro,
hvorimod jeg, ved blot at afstrejfe nogle af hendes
allerskarpeste Kanter, finder hendes Fremtrædelse,
som desuden overalt er af stor Virkning, fuld af
Sandhed. Især Kontrasten mellem hende og Franziska er
fortræffelig. Franziska er saa uendelig elskværdig,
saa aldeles Menneske, at jeg næppe kan tænke mig
noget Forbillede; og dog forekommer det mig, som om
jeg havde kendt hende, ja endog kunde nævne hendes
Navn .... Den permanente Følelse, som man har under
27*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
