Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - B. S. Ingemann (1789–1862)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
B. S. Ingemann
441
pyntelige Skrifttegn det Mærke «Min Yndlingsbogs og
som alle andre danske Børn i Datiden levede jeg nogen
Tid i disse Bøgers skønne og skræmmende Verden af
Helte og Riddere, ædle Dronninger og rene Jomfruer,
Marsker og Droster, Kuliemænd og Havfruer. Jeg mindes
grant den umaadelige Forbauselse, hvormed jeg vel
elleve Aar gammel af min kære og kloge Lærer Jacob
Voltelen (Forfatteren til den bekendte Parodi paa
Duftvaudevillerne Marens Kjæreste) fornam det Ord:
«Ingemanns Romaner er usle Bøger, men du sværmer
vel for Drost Peder Hoseøl?» Usle Bøger! Jeg begreb
det ikke, men maatte tro, at ban forstod det bedre
end jeg. Fire, fem Aar efter, da jeg med Magt havde
rystet alt det usande Fantasteri af mig, hvori disse
Bøger havde vugget mig ind, begreb jeg tilfulde hvad
han havde ment. Almenheden i Norden fattede det neppe
før midt i Halvfjerdserne.
Ingemann havde meget af en Digter, stor Lethed
til Frembringen, en altid flydende lyrisk Aare,
ualmindelig Opfindelsesevne. Og hans Begavelse havde
sine Rødder i en god Natur; han var ærlig, retsindig,
fast af Karakter, kærlig og renhjertet. Men smaastilet
var han og smaatskaaren, snæver i sin Opfattelse,
sur i sin Vrede. Og hvad værst var, Guderne havde
slaget ham et Jernbaand om Panden.
I Grunden var han helt igennem lyrisk Digter, som
han ogsaa begyndte med Lyrik. Han var ikke nogen dyb
eller rig eller meget særegen Lyriker, men han skrev
letrindende, rent-klingende Vers, der gav bløde fromme
Følelser eller ærlige, nedarvede Bestræbelser eller
smukke, urigtige, taagede Tanker Udtryk. Han formaaede
imidlertid at anslaa Barnesangens og Folkevisens
Strenge med fuldendt Sikkerhed; han følte som Barnet
og med Folket som det i gamle Dage var. Hele hans
Væsen var i Pagt med Barndom og omdigtet Fortid.
Han var saa grundgermansk som de fleste danske Aander
fra Aarhimdredeskiftet. Den fremmede Paavirkning,
han tidligst og længe var udsat for, var den tyske;
hertil kom senere den engelske, men neppe paa
første Haand. Han har intet lært af Grækenland, og
intetsomhelst af Frankrig. Han har følt sig tiltrukket
af Tieck mere end af Schiller, af Ossian mere end af
Shakespeare. Han kedede sig ved Homer og han hadede
Goethe.
Imellem de Aander, der har udøvet størst Indflydelse
paa Ingemanns Livsgerning er E. T. A. Hoifmann
fremtrædende. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
