Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - B. S. Ingemann (1789–1862)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
442
B. S. Ingemann
en af sin Tids mærkeligste Skikkelser. Jo mere
man studerer ham, des klarere ser man hans
forskelligartede Frembringelser: Musik, Maleri,
Kritik, Digtning udspringe af hans Nervesystem,
hans Opdragelse, hans Livsførelse, hans Lidenskaber
og Rejser, hans nordtyske Tørhed og hans Optagen af
polsk Uregelmæssighed, endelig af hans Iagttagen af
Napoleonskrigenes Rædsler. Det fantastiske Vanvid i
hans Værker lader sig alt føre tilbage til den dybe
om Hume erindrende Grundanskuelse af Sjælelivet,
som han har tilfælles med de andre tyske Romantikere,
men som han giver nyt Relief.
Han paavirker i alle Lande beslægtede Naturer, i
Frankrig Nodier, i Rusland Gogol. Det var da i og
for sig kun naturligt, at han ogsaa i Danmark fandt
Efterlignere. Blandt dem er Ingemann den videst
gaaende. Men det, der er saa stødende ved disse
Ingemannske Forsøg i hans Manér, det er, at man
i dem har alle de Hoffmannske Effekter, løsrevne
fra Ophavsmandens Personlighed og fra hans dybe
Sjælekundskab, efterabede, kopierede ganske slavisk
som romantisk Manér af en Mand med svage Nerver, men
uden Hoffmanns rige og rebelske Nerveliv, en teologisk
Kandidat, hvis Psykologi af Jeget er den, at det er en
udødelig Sjæl, og at den Fjende, Jeget har at bekæmpe,
er denne: Hans sataniske Majestæt i Person.
Man læse eksempelvis Selv-Citationen, der drejer
sig om Faren ved ene, ved Midnat, at nævne sit Navn
tre Gange med høj Røst. Der er en teologisk Student
Frederik Holm paa "Walkendoris Kollegium. Ulykkelig
Kærlighed har slukt hans Livsglæde. Han gaar til
Assistenskirkegaard for at forsøge Skæbnen; forgæves
hører han paa sin Vej Vægteren synge: «Til Trøst for
Alverden, som ellers var forød» og han raaber sit Carl
Frederik Theodor Holm! Hvo kalder mig? Da lyder det
gennem Natten: Jeg dit andet bedre Selv kalder Dig for
at advare Dig, fremkald ikke dit tredie og dæmoniske
Selv til din Fordærvelse! - Ingemann oplyser,
at Holm var klar over en Trehed i alt Liv, nemlig
foruden den jordiske en guddommelig og en dæmonisk
Natur i hvert Menneske. Det er den højere Natur,
som har advaret Holm. Han ser nu tydeligt, at hans
ulykkelige Kærlighed var en Skuffelse, der opløser
sig i Tomhed, Forfængelighed og Selvbedrag. - Seks
Aar efter er Frederik Holm Præst og rykkelig Ægtemand,
sidder en Aften paa sin stille, fredelige Præstegaard,
smiler roligt, men alvorligt og siger: «Jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
