Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - B. S. Ingemann (1789–1862)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
B. S. Ingemann
457
dine Øjnes Klarhed jeg skimter.» - Det kan man kalde
at snakke bagvendt af Princip.
Sangenes Sang: Dit Hoved er som Karmelbjerget og dit
Haar som Purpur [mørktviolet]; en Konge er fanget i
dine Lokker. Hvor du er skøn, hvor du er yndig, du min
Kærlighed, i Vellystens Time! Din Skikkelse er slank
som en Palme, dine Bryster er Drueklaser. Jeg vil
stige op i Palmen, jeg vil tage fat i dens Grene. Dine
Bryster skal blive mig som Vinjens Drueklaser, din
Aande er sød som Æblers Duft. Din Mund skal skænke mig
en udsøgt Vin, der glider mildt og væder mine Læber,
naar Søvnen overrasker os begge.
Ingemann: «Til Karmel mit Blik gennem Taager foer. -
Til dit Hovedhaars Slør fløj Tanken. - Din Højhed
[Højhed!] jeg mindes, hvor Palmen groer. - Om dit
Bryst jeg drømmer, hvor Druen svulmer paa Ranken. -
Jeg trykker til Palmen mit hede Bryst [han omfavner
Træerne!] - og jeg kryster den modne Drue, - jeg
drømmer endnu om vor Elskovs Lyst. - O, men aldrig
slukkes i Sjælen Lynblikkets Lue.»
Enhver Kommentar -er her i Grunden overflødig. Den
Art Drømmedigtning dømmer sig selv.
Dog Ingemanns Misforstaaelse og Forvridning af
Sangenes Sang naaer sit Højdepunkt, hvor den gamle
Mesterdigtning naaer sit.
Da Sulamith har genvundet sin Elskede, udbryder hun
i disse berømte Ord:
«Sæt mig nu som et Segl paa dit Hjærte, som en
Seglring paa din Arm! Thi Kærlighed er stærk som
Døden; Lidenskaben ubøjelig som Underverdenen. Dens
Ild er brændende Brande, en Flamme fra Jahve.
«Vandfloder kan ikke slukke Elskov, Strømme ikke
kvæle den. Hvis En vilde tilkøbe sig Elskov for al
sin Rigdom, vilde han kun høste Foragt.»
Man se, hvad Ingemanns blegsotige Aandelighed gør
ud af dette. Sulamith angrer hos ham sin Elskov,
den var ikke den rigtige, fromme Kærlighed:
Min Elskovs Magt var som Dødens, Som Scheel var
min Nidkærhed vild. Dog Kærligheds Glød er som
Morgenrødens, En Due fra Herren dens Ild.
Den Ild ej Vandfloder slukke, Ej Afgrundsstrømmen
skyller den bort.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
