Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - B. S. Ingemann (1789–1862)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
458
B. S. Ingemann
Og saa den ubegribelige Slutning, der vel er
føj et til for Rimenes Skyld:
I Natten jeg maa mine Øjne lukke. Men Midsommernatten
er kort.
For at forstaa Ingemanns Livsværk tilbunds, er
det nødvendigt at forestille sig det ensomme
Sorø og den lille Bys samt dens Omgivelsers
Indflydelse paa Digteren. «Der er gravstille i
Sorøe; der groer Græs paa Torvet,» har Andersen i
sin Tid sagt. Meget rigtigt har ogsaa Schwanenflugel
skildret, hvorledes «Alt hvad der var af udadvendt og
virkelighedssøgende i Ingemanns Aand* blev indsuget
af disse Omgivelser. «Gik han ud, stemte Alt ham
til Digterdrøm og fantastisk Grubleri; kom han hjem,
sad der et fint, nonneagtigt Væsen, hans Hustru, og
malede Roser og Liljer eller Billeder af den hellige
Historie». Sorøes Klosterluft sneg sig ind i hans
Sjæl.
Man forestille sig dette Liv. Han er fremmed for
Verden; han lever ikke i sit Aarhundrede. Han fører
det uskyldige Liv, som Middelalderens frommeste Munke
førte. Thi den Smule Ægteskab, han var stedt i, gjorde
næppe stor Forandring. Han elskede og lød sin Konge,
som Munken sin Prior.
Man tænke paa en Munk med’ et Talent, én, som kunde
male, Fiesole f. Eks. Han tager aldrig sin Pensel uden
først at gøre Knæfald og holde Bøn; han retter aldrig
Noget; det er blevet saadan ved Guds Vilje. Saaledes
troer Ingemann paa Be-aandelsen. Som Fiesole aldrig
studerer en nøgen Model, saaledes Ingemann aldrig
Virkeligheden.
Og han skriver som hine Munke malte. Guld og
Skarlagen, smukke Farver paa Stoffer og Dragter glæder
ham som Munken, der billedprydcr en Messebog eller
Bibel, og for hvem det gælder om at faa Helgenen
til at lyse og glimre. Store Scener lykkes ikke
godt. Er der mange Personer, ser man, de ingen
Legemer har under Kaaberne. Men det, lyriske Digt,
der svarer til det fromme Udtryk; den ædle Holdning,
som Klostermaleren forstaar at meddele det enkelte
Aasyn, det lykkes Ingemann.
Hvad Fra Angelico maler bedst, det er Saadanne Syner,
som viser sig for et saa barnligt og uskyldigt
Sind. Han tror ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
