Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - J. L. Heiberg (1791–1860)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. L. Heiberg
465
Vaiilimdur paa Bjærgets Side, saa det revnede og
lagde alle sine Skatte for Dagen i Dagens eget
Lys. Den følte, den var kommet til en anden Natur,
mere smilende, mild og Idyllisk, den rystede det
Uhyggelige af sig, dens tykke uformelige Taager
fortættede sig til slanke Elverpiger, den glemte
Harzen og Bloks-bjærg, og en smuk St. Hans Aften
opslog den sit Fyrstesæde paa Dyrehavsbakken.
I Pottemager Walter har den ikke rigtig sundet sig
endnu; den taler Dansk, men dens Betoning er endnu
lidt fremmed. Ligefuldt har Digtet i alt Væsenligt
den romantiske Grundan-skuelse, som vor Literatur
har udviklet, og som betegner en Tidsalder, der nu
ligger bag os. For at forstaa et nylig tilbagelagt
Tidsrum maa man helst betænke sin egen Ungdom. Et
velorganiseret Menneske gennemløber i sit eget Liv
Verdenshistoriens Hovedstadier og oplever i den
sidste Del af sin Ungdomsperiode fortrinsvis den
Idébevægelse, der umiddelbart gik forud for hans
egen Tid. For at begribe Tiden 1810-20 maa et Medlem
af den nulevende Slægt genkalde sig sit Følelsesliv
i det 16de-17de Aar, da han vaagnede som aandeligt
Enkeltvæsen. Endnu var han ikke blindet i noget af
de Snørliv, hvori Vedtægten, Moden, Skinnet senere
har spændt os alle. Intet af alt dette havde endnu
berørt den halvvoksne. Nyligt og pludseligt havde
alle Idealer aabenbaret sig for ham. Det gik ham som
Jacob Bohme, da han første Gang hørte Ordet «Idé»,
han udraabte: <Jeg ser en himmelsk Jomfru.» Han følte
et Opsving af alle Kræfter, en Henrevethed i en højere
Verden, set fra hvilken alle de vante Omgivelser paa
engang tog sig ynkværdige ud. Det fra Virkeligheden
fjerne, ensomme Liv, som han i Barndommen førte i
Fantasien og i den vaagne Drøm, i hvilken han altid
genfandt sig selv som Helt, General eller Kejser,
dette kom nu, efter at Indbildningskraften var tagen
af i Styrke, tilbage i Sværmeriets og Begejstringens
Form*). Han gik om som en Drømmer og en Fremmed,
hans Sind luede af Begejstring, han følte sig paa en
Højde, som skulde han svimle, hans Hjerte svulmede
og blev underligt tungt; det var ham, naar han saa
sig omkring, som havde han en Brønd, fuld af Foragt,
i sin venstre Side. Spandevis
*) Sammenlign Rosas Liv i Pottemager Walter, Nina i
Jnlespøg og Nytaarsløjer, samt Digterens Anvendelse
af hendes Skæbne paa sig selv, Maria i Alferne,
Drømmelivet i Syvsoverdag.
G. Brandes: Samlede Skrifter. L
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
