Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - J. L. Heiberg (1791–1860)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
464
J. L. Heiberg
uden videre var et Menneske, og at ethvert Menneske
mere eller mindre var en Franskmand. Man saa’, det
var en Vildfarelse, og hermed var Stødet givet til
Frankrigs hele Kunst og Kritik i dette Aarhundrede.
Den franske Romantik var da naturalistisk, den
tyske derimod er idealistisk. Den er os Danske
velbekendt gennem Novalis, Tieck og Brødrene
Schlegel. Den første af disse bestemte Skolens
Grundpræg. Vi kender denne Skoles Forkærlighed
for Middelalderen med dens Sværmeri, med dens
Æventyr, Sagn og Legender, vi. kender dens katolske
Sympatier*), dens poetiske Betragtning af Religionen
og dens religiøse Betragtning af Poesien, som
den forguder. Medens den franske Romantik aldrig
ophører i sin Bund at være revolutionær, er den
tyske reaktionær, forstands-fjendtlig. Dette er
Hovedtrækket i den. Den fornyer paa et videre
Omraade end den franske; den strækker sig videre
ud i Livet, ind i Videnskaben; den slynger sig
om Religionen. Den har intet Akademi at anfalde;
men den erklærer den hele Spidsborgerverden Krig;
Filistrene er dens Klassikere; Nyttighedsapostle,
Rationalister, literære Haand-værkere slaar den paa
Flugten med poetisk Mystik. Den tyske Romantik er
dybere end den franske; men den frembringer ogsaa en
mere ubestemt og uklar Poesi. Den skaber ingen faste
Skikkelser; thi dens Ideal er ikke en Skikkelse,
men en Tone, ingen enkelt Form, men en uendelig
Higen. Den er inderligere end den franske, men den
har ringere kunstnerisk Kraft, den gør færre Fund,
fordi den har en mere stundesløs Søgen. Hvad søger
den? Den véd det ikke selv. Et lønligt Ord, en hellig
Farve, en hemmelighedsfuld Plante, «den lille blaa
Blomst». (Se Novalis’s Roman og mindre Digte.)
Paa dansk Grund fik Romantiken mere Klarhed og
mere Form. Den blev mindre natlig, den vovede sig
tilsløret ud i Solen. Den følte, at den var kommet
til et ædrueligt og besindigt Folk, der endnu ikke
var blevet ganske enigt med sig selv. om ikke Maanens
Skin var unaturligt og sentimentalt**). Den steg
op af Bjærgenes Minegange, hvorfra Novalis i sine
Bjærg-mandssange første Gang havde manet den frem,
og slog med
*) Se Maaden, hvorpaa -Walter frelses ved Rosas
Usk3rldighed. **) Man véd, hvor sjældent vore
Kunstnere maler Maanelyset. Paa en Udstilling af
tysk Kunst, som jeg i 1868 saa’ i Dresden, talte jeg
blandt 30 Søstykker 21 xMaaneskinsbilleder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
