Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - J. L. Heiberg (1791–1860)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. L. Heiberg
475
for fint, meget for lidt dramatisk, alt for lidt
teatralsk. Den komiske Digters største Kunst er den
at tage en rent indre, rent sjælelig Feil eller
Daarskab til Genstand, og ikke at blive staaende
ved at optrevle dens skjulte Latterlighed i Ord,
(som det sker i Samtalen mellem Buurmann og Konen,
Jeronimus og Magdelone i den nye Tids Kostyme), men
at drive den saaledes ud i det Synlige, bringe den
til saaledes at slaa ud i det Haandgribelige, at den
trods al sin Inderlighed bliver ganske udvortes.
Med stræng logisk Nødvendighed udvikler Hovedmotivet
sig af det nu Givne: Klister kan ikke uden
Forklaring gaa om i Familien med Hummer ved sin
Arm som en Sigvard Snarensvend, der danser med
Egen ved sit Belte, han maa nødvendigvis hitte
paa noget, der kan forklare denne Besynderlighed,
Hummer maa være hans fortrolige Ven, og maa ikke
være Retsbetjent. I Skyndingen og Forvirringen gør
de ham til Præst. Herved opstaar de Latterligheder,
at dette skal være Venskab, at Hummer uvilkaarligt
bliver paatrængende, og endelig Præsteværdigheden,
der afstedkommer Madamens religiøse. Fortrolighed,
Hummers religiøse Foredrag ved Middagsbordet og
hans Ivren mod Materialisterne, der ikke lader sig
forstyrre af, at Buurmann er Materialist i Betydning
af Materialhandler, eftersom han ^skærer alle over én
Kam», hvilket atter bifaldes af Madamen, der finder
dette Træk just respektabelt af en Mand i hans
Stilling. Heraf følger da atter Planen at forlove
ham med Henriette og lade ham konfirmere Karoline.
Som Modsætning til disse yderligtgaaende Narrestreger
staar den rene Skønhed i Sangene, der, lidt vel
sammenhobede paa enkelte Steder, er Mesterstykker
af Vers til Melodier. Ypperlig er især den friske
og skønne Udmaling af Tordenvejret og Luftens Renhed
efter Regnen. Der er heri noget Romantisk, noget som
viser ud over sig selv i romantisk Perspektiv mod en
aldrig lukket Udsigt:
Himlen aaben
For vor Haaben
Er en Udsigt, vid og skøn,
Og dens fjerne Violette
Siger dette:
Haabet selv er Haabets Løn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
