Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - J. L. Heiberg (1791–1860)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
496
J. L. Heiberg
Universitetet næsten paa én Gang af de to Professorer
R. Nielsen og Heegaard.
Hvor overvældende den Hegelsk-Heibergske Underkenden
af det enkelte Menneskes Betydning var - derpaa er de
ældre Skrifter af disse Linjers Forfatter Eksempler,
des mere indlysende, fordi Forfatteren havde gjort
hvad han evnede for at løsrive sig fra denne hele
gamle Æstetik:
I den ældste Udgave af Hovedstrømningernes første
Del findes ikke en eneste Levnedsbeskrivelse. De
Enkelte interesserer kun Forfatteren som Ordførere
for Grundtanker; de bæres af Strømninger, rives
med af Strømninger, bekæmper Strømninger. Ved selve
Personligheden dvæles ikke. I anden Del er der det
Fremskridt, at Biografierne er tagne med, men de er i
Reglen korte, ufuldstændige, og – meget betegnende
- de er gennemgaaende hængte bag paa som mindre
væsenligt Tillæg til Skildringen af Værker. Først
gennemgaas og særtegnes hele Personlighedens Aandsliv,
saa følger som Bilag et kortfattet Levned af den
Personlighed, i hvilken det Skildrede har sin
Rod. Værket udfolder sig ikke fra denne Rod. Det
kommer, baaret af Idéluftningen; Mennesket, den
Slakke, der bliver tilbage, naar Ideerne og Formerne
er udvundne - denne rigtignok højst uundværlige Slakke
- medtages saa som nødvendigt Onde tilsidst. Ganske
saaledes er i min Bog Den franske Æstetik i vore Dage
Taines Personlighed skitseret til allersidst efter
hans Lære.
Først i de Bøger, der nu følger, begynder et
Menneskestu-diimi, der stedse bliver alvorligere
og omhyggeligere. Indtil .omtrent 1874 havde
jeg i dette Punkt ikke formaaet helt at bryde med
Overleveringen. Men paa talrige andre Punkter havde
jeg gjort det, og med en Anstrengelse, som den nu
opvoksende Slægt næppe kan forstaa, fordi den længst
er indlevet i de Tanker, som det dengang kostede
Overvindelse at tænke.
Det maa være mig tilladt som Vidnesbyrd at henvise
til et for faa Aar siden fremkommet Aktstykke. I
Strinclbergs let-maskerede Selvbiografi Jåsningstiden
omtales det stærke Indtryk, som et af mine første
Skrifter Kritiker og Portræter (1870) gjorde paa
Fortællingens Helt: «Midt under disse Grublerier udkom
en Bog, der slog ned som et Lyn i Tvivlens Mørke
og kastede Lys .over hele det Skønnes Verden. Her
forelaa intet nyt færdigt System, men over det Hele
spredtes en ny Belysning. Ikke et eneste af de fra
den tyske Filosofi laante Ord, Indhold og Form,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
