Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - J. L. Heiberg (1791–1860)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
502
J. L. Heiberg
anbringe Blomster fra forskellige Aarstider og
Klimater. Heiberg protesterer: «Saa forsvinder jo
det sidste Spor af Idealitet; thi da kan man jo i
Virkeligheden frembringe de selvsamme Buketter*. Som
man ser, opstaar efter denne besynderlige Æstetik det
Kunstneriske, dét Ideale, ikke ved den personlige
Opfattelse og Behandlingsmaade, men ved den
naturstridige Afvigelse fra Virkeligheden. Blot slaa
Naturen i Ansigtet, det er altid det første Skridt
til Idealet.
Dog kan Idealet ogsaa i dette Tilfælde naas ved
Allegori eller Symbolik, saa Blomsten idealiseres,
«potenseres til menneskelig Subjektivitet*. Hvorledes
dette skal lade sig gøre, overlader Heiberg det
skabende Geni at vise os. Dog et Vink kan han
give: «For nogle Aar siden saa man hyppigt paa vore
Udstillinger nogle af en Dame malede Blomsterstykker,
som alle havde en ejendommelig Karakter, idet et
Kors og andre symbolske Genstande vare anbragte
mellem Blomsterne. Saavidt jeg erindrer, vandt
disse Stykker ikke synderligt Bifald, ja dadledes
endog af mange.» [Øjensynligt har det været det
usleste Dilettanteri]. Men, fortsætter Heiberg,
de anviste den rette Vej, udsprang af den rette
Erkendelse. «Ja, Blomsten selv udtrykker denne
Relation, skønt ubevidst, ved sin Vækst, som den
udvikler i Retningen fra Jorden til Himlen».
I samme Aand behandler Heiberg Portrætmaleriet. Al
Kunst .skal foregribe den kommende
Salighedstilstand. Kun under denne Forudsætning
er der ogsaa Mening i Portrætet. Portrætmaleriets
Ideal bestaar i ^Menneskets forklarede eller salige
Billede». Maleren maa forstaa at holde Dommedag
over Menneskene og <lade Legemerne opstaa som
forklarede Billeder*. Portrætmalerens Bestemmelse
er at fremstille os Personerne «saaledes som vi kan
"vente at gense dem i en forklaret Tilstand». Stakkels
Velasquez! Stakkels Franz Hals! De anede ikke,
hvilken Udrensning ikke blot af det Stygge, men af
det Ejendommelige, ja af det Levende der fordres.
Paa dette Punkt er Heiberg øjensynligt kommet
i Tanker .om enkelte Portræter af store Malere,
han paa Rejser har set, .og .som har behaget ham,
skønt de ikke stemmer med den teologiske Idealisme,
han forkynder. Han udvider derfor anmærk-ningsvis sin
Begrebsbestemmelse. «Rubens [skal være: Rembrandt]
Jiar malet sig selv med et Champagneglas i Haanden
og sin Kone
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
