Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - J. L. Heiberg (1791–1860)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
506
J. L. Heiberg
træde paany, hvad der sker i den episke Poesi,
hvor ’selve Fortællingen niere eller mindre kan
udskilles fra den episke Form. Stoffet har efter
Heibergs Opfattelse her en vis Selvstændighed, dog en
ringere paa de højere Udviklingstrin (som i Herman og
Dorothea) end paa de mere primitive (som i Odysseen).
Den dramatiske Poesi fuldender Overgangen til
Stoffets og Formens Sammensmeltning. Men i sin rige
Mangfoldighed udvikler og ophæver den Endelighedens
Bestemmelser paany. I det umiddelbare lyriske
Drama er der intet selvstændigt Stof. I Tragedien
findes et idealt Stof, der allerede eksisterer i
Virkeligheden udenfor den tragiske Form. Først i
Komedien er Adskillelsen mellem Stof og Form hævet,
da intet som Stof betragtet er komisk.
Efter denne Æstetik staar da Lystspillet i Rang over
Tragedien, en Synsmaade, som ganske stred mod det
hidtil her i Landet antagne og som det ikke kunde
være Heiberg overfor Oehlenschlager ukært at faa
slaaet fast. Den kom alt det Lette og Overfladiske og
Lattermilde hos det danske Folk imøde: intet Under, at
den slog an. Tragedien vil ligesom indvie den Enkelte
til noget ualmindeligt, overmenneskeligt. At være
tragisk sindet vil sige at se Liv og Død uforfærdet
under Øjne i Kraft af den Tanke, at der kan hænde
den Enkelte noget saa Henrivende eller at den Enkelte
kan udrette noget saa Stort, at det opvejer al Kamp
og al Kval, som maa udstaaes derfor. Det tragiske
Sindelag er uvurderligt hos et Folk; thi det er det
heltemodige Sindelag. Det lader sig ikke erstatte,
endmindre overtræffe af en udviklet komisk Sans.
Men Ungdommen begyndte at kedes ved Oehlenschlagers
Tragedier, den saa klart det Stoflige og Følsomme
i dem og var forud vundet for den Heibergske Teori,
der svarede til Vaudevillernes luftige Skemt, hvis
Barnagtighed endnu ikke føltes.
Iøvrigt er Heiberg i Begrundelsen af sin Lære meget
uklar. Medens han i Almindelighed hævder, at i ethvert
ægte Digterværk er Stof og Form sammensmeltede,
gør han en Undtagelse for den fortællende Digtarts
og Tragediens Vedkommende. Thi, siger han, deraf
kan til Nød gøres et Indholdsuddrag, der ikke er en
ganske uvæsenlig Side af Digterværket. Dette viser,
at Stoffet her har en vis Selvstændighed. Men med hvad
Ret skal noget udskilt og tomt som et Indholdsuddrag
gælde for Stoffet? Stoffet til Werther er dog ikke
Indholdet, men Goethe’s Følelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
