Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - J. L. Heiberg (1791–1860)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. L. Heiberg
507
for Charlotte Kestner og Maxe Brentano, Jerusalems
Forelskelse og Død. Ved et lyrisk Digt, siger Heiberg,
kan Stoffet ikke fortælles. Rigtigt, men hvad vil
det sige andet, end at dette Stof ikke er af episk
Natur? Det har muligvis slet ikke Fællesmaal med
Ordet uden i denne bestemte Form; undertiden vilde
det tilnærmelsesvis kunne gives i Toner; ganske vist
paany i en Form, men uden en Form har nu engang Ingen
set Stoffet.
Naar Heiberg hævder, at de Homeriske Digte kan
meddeles i et Indholdsuddrag og endda ikke saa
ufuldkomment, fordi det Homeriske Stof allerede er af
stor Interesse «med Hensyn paa Oldtidens Kultur»,
da taler han dels her om et rent uvedkommende
Udbytte, Belæringen, dels overser han, at hvis
Indholds-uddraget ikke er yderst udførligt og
kunstnerisk udført, har det ikke Gnist af æstetisk
Interesse. Aristoteles gengiver i sin Poetik Odysseen
med disse Ord: «En er borte fra sit Hjem i mange Aar,
og Poseidon har bestandig et Øje med ham, og han
er ene; dernæst forholder det sig saaledes i hans
Hjem, at hans Ejendom forødes af Bejlere og hans
Søn efterstræbes. Nu kommer han selv hjem, forslagen
af Storm, genkender Nogle og giver dem Befalinger,
frelses selv og ødelægger sine Fjenders. Man tænke
sig, at vi havde dette Indholdsuddrag istedenfor
Odysseen! Selv «med Hensyn paa Oldtidens Kultur»
vilde Fornøjelsen være ringe.
Men idet Heiberg nu grunder Poesien paa det Lyriske,
kommer han til at se en Fremtræden af det Stoflige,
det Endelige i alle de Digtarter, hvis Væsen medfører
Muligheden til en Udfoldelse af Menneskelivet i dets
Rigdom og med dets Bredde - den længere Fortælling,
det alvorlige Skuespil, og saaledes kommer da aldrig
den Tanke til Udtryk, at Poesien fremfor alt skal
gribe Livet, gengive Livet, sammentrænge Livet, idet
Værket smitter Læseren med Ophavsmandens Livssyn.
Da Poesien grunder i det Lyriske, saa naaer i Kraft af
Kresløbet Dramet sit Højdepunkt i det lyriske Drama -
saaledes kommer (ægte tysk-romantisk) Calderon til at
stilles over Shakespeare og Skakespeare’s svageste
Ting (som hans Perikles hos Tieck) til at stilles
over hans ypperste Skuespil.
I det første Udkast til Heibergs Poetik (Afhandlingen
om Vaudevillen) bestemtes Højdepunktet saadan,
at det naaedes, hvor Dramet ved Forbindelse med
Musiken blev en højere Forening af Musik og Poesi,
og saaledes blev da Vaudevillen, denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
