Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Henrik Hertz (1798–1870)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
516 Henrik
Hertz
Kvinderne! Hos ingen Digter faar de en mere ridderlig,
mere smigrende Behandling, og ingen Digter kan
vel svare bedre til deres Fordringer end den, som
stiller saa faa. Han er ikke den, der vil kaste
Poesiens Brandfakler ind i Hverdagslivets Tryghed;
han haaner ikke, spotter ikke engang; selv i Harmoni
ser han Harmonien i vort Liv. Han vil ikke Agende op
og ned paa Alt; han ser det Bestaaende i et poetisk
Lys. Kvinden lider ikke den højrøstede Latter, den
klæder hende ikke smukt; Kvinden ynder ikke, at den
komiske Digter stiller sit Net saaledes, at, naar han
trækker det ind, alt det Grums og alt det Bundfald,
der ligger dybest nede, kommer med. Her kan hun føle
sig tryg; thi det er kun den bevægelige Flade af vort
Liv, som han fanger i sine Rimspils Rytmenet. Det
fornemmer Kvinden: denne Mand gaar hverken op i Spot
eller Foragt. For ham er Kvinden god som hun er, og er
hun Dame, vil han ikke, hun skal være Mere; men selv
om hun skulde vove sig ud over sin oprindelige Kres,
hvem kan da mere skaansomt, mere deltagende og mildt
ikke vise, men lede hende tilbage til hendes Køns
rette Omraade. Man sammenligne Hertz’s Et Offer med
Heibergs Valgerda. Begge disse Stykker er Særsyn i vor
Lystspilliteratur, idet de, som den franske Komedie
saa hyppigt, den danske saa sjældent, beskæftiger
sig med en virkelig Samfundsopgave, med Spørgsmaalet
om Kvindens Interesser og Kvindens Stilling. Men
hvilken Forskel i Behandlingen! Hvor er den skarpe
Heiberg skaanselløs og hvas imod sin Politikerinde og
hvor mildt viser ikke Hertz sin skønne, vildfarende
Frigivne tilrette!
Ligeoverfor et Maleri spørger man: Hvorfra kommer
Lyset? Saaledes kan man ogsaa spørge overfor
Lystspillet. Hos Heiberg kommer det fra de unge,
halvvoksne Pigebørn, hos Hostrup fra de unge frejdige
Mænd, hos Hertz udgaar det, som det var at vente
hos den Digter, hvis Helte allesammen er Heltinder
- Ninon, Johanne, Ragnhild - fra de unge Kvinder,
hvis \7æsens Ynde først disse Lystspil indfører
paa vor Scene. Heibergs unge Piger er ikke stort
mere end den Holbergske Leonora, Overskous er
Dydsmønstre eller Forførersker, Hostrups er i de
første Stykker kun Studenter i Fruentimmerklæder,
senere falder de i to Klasser: Damerne, de mere eller
mindre fejende Verdensdamer, som Hostrup lidet ynder
(Charlotte Lupin i Mester og Lærling, Frk. Hornum i
Tordenvejr o. s. v.) og de ærlige, sand-hedskærlige,
Cordelia-agtige unge Piger, som Therese i Mester og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
