- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Første Bind /
515

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Henrik Hertz (1798–1870)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Henrik Hertz
515

hang med Blomsten, men som nu, da den er bleven
vandet, rejser sig, løfter Hovedet, svulmer af fine,
lysegrønne Safter og dufter frisk.

Han siger til den gamle, indskrænkede Oberst,
til den retskafne, pedantiske Huslærer, til den
stive, værdige, spidsborgerlige Amtmand, der ser
sig om etter en Kone, til den dygtige, men lidt
karakterløse Advokat (Amors Genistreger, Den eneste
Fejl, En. Dag paa Øen Als): «Sid for mig et Øjeblik,
jeg tager kun det almindeligste, flygtigste Omrids
af Eders Personlighed, jeg bruger Jer kun til et
rimet Lystspil. Vær da paa ingen Maade bange for, at
jeg skal gøre Jer latterlige, tvertimod I skal blive
vel tjente med min Behandling. Jeg véd det nok, min
gode Oberst, De er en lille Smule dum, men jeg skal
sørge for at blande denne lille Dosis Dumhed i saa
stor en Mundfuld Hjærtensgodhed, at Publikum næppe
skal smage den; jeg ser det meget godt, min brave
Amtmand, at Deres Haar begynder at blive graat, hvad
i Almindelighed ikke anses for heldigt for en Frier,
men jeg skal lade Deres unge Elskerinde opdage, at
det «netop klæder Dem smukt), Deres stramme Holdning
skal blive mandig Anstand og Kontorstøvet paa Deres
Sjæl skal blive saa ædelt som Støvet om den ædle Vin;
jeg aner nok, at De er lidt af en Bogorm, min kære
Huslærer, men vær De ganske rolig, jeg skal gøre Dem
til et Bogmenneske, og lader jeg Dem tale som en Bog,
saa giver jeg Dem Finhed som en Kvinde og Forstand
som en Engel.»

Hvis de Paagældende nu ligefuldt frygtede som
Lystspil-figurer at blive til Latter, da kunde
Digteren let vise dem Utidigheden af denne Frygt:
Bingen * skal blive latterlig og dog skal Stykket
blive lystigt; her fremkommer Munterheden ene og
alene ved cle Puds, der spilles; jeg har en U gispil,
der besørger alt Herhenhørende, en saadan Uglspil,
af hvilken Enhver af Jer med Fornøjelse lader sig
tage ved Næsen; hans Skalkestykker, hans Genistreger
afstedkommer al den Hurlumhej, jeg behøver; han gør
alle de Knuder, jeg har Brug for, og løser dem alle
uden mindste Hjælp.» Skulde de saa ikke føle sig
beroligede, ja mere: tilfredse, naar de paa Scenen
ikke ser sig i et forvrængende Hulspejl, men i et
blankt og slebet Krystal, hvis fuldkomment smukke
Flade forskønner enhver Genstand, der spejler sig
deri?

Men hvem skulde endelig føle sig saa
taknemmelig som

33*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:09:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/1/0519.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free