Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Henrik Hertz (1798–1870)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
518 Henrik
Hertz
Mændene staa som uselvstændige Dukker eller som
karaktérløse Stakler ved Siden af hende! Lad os give
Mændenes Vigtighed og Indbildskhed en Tilrettevisning
og trøste dem med, at Kvinden elsker og beundrer dem
meget mere end de fortjener!
Tal ikke til Hertz om, at denne unge Kvinde har
Synd og Skrøbelighed; thi det er ikke værd at tirre
ham; men sig ikke engang, at hun har Fejl; han vil
ryste paa Hovedet. For ham, der i Ninon har ladet
den kvindelige Skønhed overvinde Aarene, er det en
ligesaa naturlig Ting at lade den kvindelige Renhed
overvinde Lasten. Er det Dig nødvendigt at tro, hun
har Fejl, nu vel: saa vil han paadigte hende en, hun
ikke har; men et Yæsen som hun har i Virkeligheden
ingen, hun udtaler det selv med hellig Troskyldighed
og den henrykte Elsker bekræfter det (Den eneste
Fejl). Dette kunde synes et vel stærkt Stykke; men man
maa i ethvert Tilfælde indrømme, at en finere Artighed
og en galantere Trubadur kan ingen Dame ønske sig.
Med hvilken Kærlighed har han ikke fordybet sig i
Studiet af disse unge Kvinders Sindelag! Hvor har han
ikke set dem for sig, som de staar og gaar, agtende
paa deres vekslende Minespil, deres Haandbevægelser
og de utallige Kvindefagter, som hver enkelt Replik
uvilkaarligt og uafbrudt fremkalder Forestillingen
om! De fængsler alle, og dog er det ingen Heltinder,
ingen lidenskabelige Naturer, lutter blonde Sjæle,
lutter halv-tillukkede nordiske Pigebørn. Rækken af
hans unge Kvinder ligger imellem tvende Poler: den
naive uudviklede, der har Sjæl uden at have Aand, og
den overlegne, sine Omgivelser beherskende, aandfulde
unge Kvinde. Den første af disse Figurer har han
skildret, som den ligger til Grund for hans Lystspil,
i Digtet Filologen til sin Elskede; af denne Art
forekommer der flere, snart lettere og friere Naturer,
kvidrende som Lærker, sladrende, hviskende, leende,
snart drømmende og ensomme, hvis Aand bestandig er
paa de lange Rejser mellem os og Mælkevejen. Vistnok
er den indskrænket, deres Synskres, og dens Omraade
sparsomt tilmaalt ved en forsigtig Opdragelse og
spærret ved en bunden Levevis. Men Hertz finder, at
denne Indskrænkethed netop har sin Ynde; han sætter,
overfor Kvindelighedens Blomst, Pris paa, at Jorden
klappés fast om Blomstens Rod, og agter dog paa, at
der ikke falder Jord i dens Kalk. Vistnok opleves
der ikke meget imellem et Tebord og en Sykurv;
men Tanker .er jo toldfri og kan ikke holdes inde;
vistnok er det ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
